KARPEFESTIVAL 2021 I LAMMEFJORDEN

Fra torsdag den 1. april til mandag den 5 april afholder KMT og Odherreds Sportsfiskerforening karpefestival i det legendariske karpevand – Lammefjordskanalerne.

– Lammefjorden er for mange karpefiskere der, hvor det hele startede, fortæller Claus Foss fra KMT. – Jeg håber derfor, at I vil være med til at genoplive minderne og genstarte en ny ære for et fantastisk fiskevand med en lang historie. 

– Konkurrencen løber fra klokken 10 torsdag til kl 14 mandag, og der er fine præmier:

Jagt og Lystfiskerhuset ved Leon Lyberg Gravesen giver 4 gavekort á 300kr. Odsherred Sportsfiskerforening donerer tre årskort til frit fiskeri i Lammefjorden. Fishing and Me, Carp Shop ved Dawid Dankowski og Łukasz Wilczynski har præmier med boilies, pop-ups og partikler. Matchcraft.dk ved Simon Jensen donerer fire gave kort á 300kr. Outdoor i Asnæs/ Pro-Outdoor i Holbæk giver et gavekort på 500kr. Deltagergebyr inklusiv fiskekort er 150 kroner for seniorer, 50 kr for juniorer og 1 kr for piger. Tilmelding til Claus Foss: Din tilmelding vil blive registreret, når der er betalt på MobilPay til 26 84 48 23. 

– Der må fiskes i både Nord- og Sydkanalen, og i løbet af dagene må der gerne flyttes plads eller tages små udflugter. Der er plads nok med cirka 40 kilometer kanaler. Der må fiskes med to bund stænger og en feeder, flåd eller flue stang. Alle karper skal straks efter vejning og fotografering genudsættes, slutter Claus Foss fra KMT. 

På KMT facebook ligger original opslaget. Her kan du se, hvem der har tilmeldt sig, stille spørgsmål og se nye præmie sponsorer.

 

Hvidovre Sport