EN FLOT GEDDE PÅ FLUEN

– Vi havde ledt efter mulige spots og fundet en kant, der så spændende ud til gedderne, fortæller Michael Hegner. – Her var det var muligt at ligge i læ, så det var til at kaste og bevare kontrollen med indtagningen af fluelinen fra kajakken. Kort efter vi startede affiskningen fik jeg en fisk. Den var turens første, hvilket altid varmer og giver tro på dagen. Herefter var der stille et kvarters tid, før min makker også fik en. Og så gik det ellers slag i slag de næste par timer med flere gode fisk, der var oppe og vende.

– Gedden du ser ovenfor var dagens sidste. Fisken, som vejede 8,2 kilo huggede på en hjemmebundet Reverse Bulkhead flue i hvid/sølv med pink hoved. Et mønster der det sidste års tid har været uhyggeligt effektivt på fluestangen, slutter han.

Har du selv været ude efter søernes rovfisk, så send os meget gerne et par linjer og et godt foto af din fangst. Du kan skrive til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Fluebinding hos Grejxperten