WESTIN CUP 2026: EFTER KNUDER PÅ ISEN

Mens vi nyder foråret i Danmark, er der stadig tyk og fiskbar is i Midt- og Nordsverige. Traditionen tro har Johnny Jensen og hans kammerat Kim Rygaard været en tur nordpå med isfiskegrejet:

– Kim og jeg har været på vores årlige isfisketur til Östersund i sidste uge, og udover den sædvanlige fjeldørred og aborrejagt på søerne i området, havde vi i år fokus på knuderne. Altså ikke knuder på linen, men den flotte ferskvandkvabbe. – Vi havde allieret os med Anders Dahlén, som er ekspert på fiskeriet i Jämtland og desuden en rigtig god ven. Knuden fanges traditionelt i de kolde måneder og oftest i mørke. På denne tur fiskede vi dog i dagslys, men på 15 til 25 meters dybde, hvor der ikke kommer dagslys ned. Her fiskede vi henholdsvis med jig og med små skaller på trekrog. Knuderne var noget forsigtige med at tage jigs, hvorimod de gik ukritisk til den naturlige agn. Vi fangede således over tyve på fem timer, og fiskene vejede et halvt til to kilo. Kim fik den første, jeg fik den største, og Anders fik de fleste. Dette fiskeri er super sjovt, så det skal vi gøre mere ved til næste år, slutter Johnny.

Fisken deltager naturligvis både i Westin Cup 2026 og vores fiskerejsedrømmerejselodtrækning om en GT-Getaway tur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.

Johnny Jensen har skrevet en super flot bog om sit fiskeri rundt omkring i verden – ”Drømmefiskeri”, som kan købes her.

 

Westin Cup 2026

 

 

 

Kim Rygaard med en af de fine knuder. Øverst Johnny Jensen med sin flotte knude taget på isfiskeri i Jämtland.

Kim Rygaard med en af de fine knuder. Øverst Johnny Jensen med sin flotte knude taget på isfiskeri i Jämtland.

Garmin Marinedeal

ISFISKERI I JÄMTLAND: NÅR DEN SIDSTE KULDE SKAL NYDES

– Mens foråret pibler frem i Danmark, er der stadig mulighed for isfiskeri langt mod nord. Johnny Jensen har været et smut i Jämtland med sin kammerat Kim – samt sin søn Emil og hans kammerat Lasse – for at nyde det sidste af vinteren:

– Jeg har netop været afsted på den årlige isfisketur til Østersund, og det var noget anderledes, end vi er vant til, fortæller han. – Temperaturen var bare lige omkring nul punktet, men til gengæld blæste en kraftig, iskold vind og der var is-regn ind i mellem. Så, som sædvanlig, var kvaliteten af tøjet helt afgørende.

– Vi fiskede i Sulsjön, Näkten og Indalsälven i nærheden af Østersund. Fiskeriet var primært efter fjeldørred og helt, men vi fangede også nogle flotte aborrer. Det blev ikke til nogle store fisk, men trods vinden så var det mega hyggeligt fiskeri i smukke omgivelser. Og når trangen kom over os, så grillede vi hotdogs, som smager helt utroligt godt ude i det fri.

 

Garmin Marinedeal

 

Garmin Marinedeal