Mild vinter giver flere gode blankfisk

Det har nu været ret mildt i vejret i et stykke tid – og det har sat sit aftryk på antallet af store blankfisk, der fangers rundt omkring.

En af de seneste gode fisk er dette fantastiske stykke sølvtøj taget af Mathias Brathz Nagel en tidlige morgen. Den smukke fisk på 69 centimeter vejede 3,8 kilo og tog gennemløbsblinket Sømmet på 22 gram i farven Headlight fisket med en 7-30 grams W4 spinnestang.

Vejrudsigten ser pt ud til at levere mere mildt vejr, så vi kan blot håbe på, at det relativt gode fiskeri efter store blankfisk holder lidt endnu. Vinder ser pt ud til at være domineret af vestlige og sydvestlige vinde et par dage endnu, og pt er vandtemperaturen helt oppe på fire til seks grader de fleste steder, så det er jo nærmest ved at være forår. Vi håber på af fiskeret snart går helt amok så hold dig klar, og nørd igennem med dit grej, så det er mere end klar, når det for alvor går løs.

Hvis du har fanget en stor fisk, så tøv ikke med at ringe til Fisk & Fri med fangsten på 30 70 02 36, så vi kan bringe din flotte fisk her på fiskogfri.dk

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk