sep 14, 2025 | Nyheder
– Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø, og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket, at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart, at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen. Sådan lyder det fra Thorning Forsamlingshus, der den 25 september kl. 19.30 inviteret til foredrag med professor Stiig Markager – fra institut for Ecoscience – marin biodiversitet og eksperimentel økologi ved Aarhus Universitet. Til foredraget vil han kaste lys over situationens alvor.
– Grunden til dette sammenbrud er, at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt, så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under. Engang, for 50 år siden var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger, som var problemet, men i dag er det især landbrugets udledninger af kvælstof, som er årsagen.
– Vi er det mest opdyrkede land i verden. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler, hvis de ikke er lagt i rør. Derfor er naturen på land forarmet og helt ødelagt i havet.
Aftenen byder også på foredrag om havets tilstand, landskabet og danskerne over 200 år v. Museum Silkeborg Blicheregnen. Fokus vil være, hvordan mænd som Grundtvig og Blicher har formet vores liv og landskab.
– Blicher stod naturen nær og var engageret i god landbrugsdrift samt almuens ret til indflydelse, fortsætter museet. – Måske vil han græmmes, hvis han så, hvad hans projekt har ført til. I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for første gang i 6.000 år betyder, at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb.
I forbindelse med særudstillingen På Havets Bund har Museum Silkeborg Blicheregnen arrangeret en foredragsrække om vores havmiljø. Særudstillingen beskæftiger sig poetisk med fjordenes tilstand med manglende ilt og fedtemøg gennem broderier af tekstilkunstner Birgitte Steenbeck. Læs mere om På Havets Bund på museumsilkeborg.dk
Foredragene finder sted i Thorning Forsamlingshus, men der vil inden foredraget være mulighed for at se særudstillingen på museet.
Tid: Torsdag 25. september kl. 19.30
Sted: Thorning Forsamlingshus
Pris: 150 kr. pr billet
sep 25, 2023 | Nyheder
PRESSEMEDDELSE: – Kun én ud af seks bestande af byttefisk i det nordøstlige Atlanterhav udnyttes både bæredygtigt og er i sund tilstand ifølge en rapport offentliggjort af Oceana i dag. Organisationen for havbeskyttelse opfordrer landene i det nordøstlige Atlanterhav til at forbedre deres forvaltning af disse småfisk forud for forhandlingerne om fiskekvoter senere i år.
– Mange marine arter – fra havpattedyr og havfugle til kommercielt vigtige fisk – er afhængige af byttefisk som tobis, brisling og sild som primær fødekilde. Landene omkring det nordøstlige Atlanterhav fisker imidlertid disse arter på et niveau, der ikke er bæredygtigt. Ud af de 32 bestande af byttefisk, der analyseres i Oceanas rapport, er kun en brøkdel (16% eller fem bestande) både bæredygtigt udnyttet og i sund tilstand. Resten er enten udsat for overfiskeri med foruroligende lav bestandtæthed eller i ukendt tilstand på grund af begrænsede data.
– Den ringe tilstand for disse fiskebestande viser, at vi simpelthen svigter i den måde, vi udnytter byttefisk på. Når fiskeriministrene fastlægger kvoter for tobis, brisling, sild og andre arter, skal de gå væk fra tilgangen om at “fange så meget som muligt” og begynde at tænke over disse arters betydning som føde for andre havdyr – herunder vigtige kommercielle arter som torsk og hvilling. Sådan lyder det fra Vera Coelho, Deputy Vice President for Oceana i Europe.
De nuværende regler for fiskeriforvaltning fokuserer på at maksimere fangsterne på lang sigt, hvilket kan være bæredygtigt for de enkelte bestande af byttefisk i sig selv, men ikke nødvendigvis for de rovfisk og rovdyr, der lever af dem, da det fratager dem en tilstrækkelig fødeforsyning. De samme rovfisk og rovdyr påvirkes også af den industrielle anvendelse af byttefisk, da fangsterne af visse bestande næsten udelukkende anvendes til fremstilling af fiskemel og fiskeolie som foder til fiskeopdræt. – Det giver ingen mening at fjerne denne vigtige fødekilde fra f.eks. torsk, lunder eller delfiner for i stedet give den til opdrættede laks eller andre akvakulturarter”, tilføjer Coelho.
– Bestandene af byttefisk svinger meget i tæthed og fordeling, bland andet på grund af stigende havtemperaturer og varierende forplantningssucces. Overfiskeri forværrer situationen og svækker disse arters modstandsdygtighed over for miljømæssige ændringer og andre menneskelige belastninger, herunder klimapåvirkninger. Selv for videnskabeligt vurderede populationer er det vanskeligt at bestemme tætheden og udnyttelsesniveauet, og derfor træffer beslutningstagerne ofte uhensigtsmæssige forvaltningsbeslutninger.
- For at sikre en bedre forvaltning af arterne af byttefisk vil Oceana opfordre EU og andre fiskerinationer i det nordøstlige Atlanterhav til at indføre økosystembaseret fiskeriforvaltning (EBFM) og tage højde for byttefiskenes rolle i marine fødekæder og i økosystemet som helhed. De vigtigste anbefalinger fra rapporten omfatter:
- Vedtagelse af fangstbegrænsninger baseret på forbedret og opdateret forskning med et større hensyn til økosystem og miljø.
- Gennemførelse af tilpassede forvaltningsstrategier, der omfatter mål om at holde bestandtætheden inden for økologiske grænser, som regelmæssigt efterprøves og ajourføres.
- Bedre beskyttelse af habitater og økosystemer ved at begrænse aktiviteter, der kan forringe vigtige habitater for byttefisk, og krav om en grundig konsekvensanalyse af fiskeri af byttefisk.
Hvis byttefiskene holdes på et sundt og talrigt niveau, vil det give store fordele for havmiljøet, fiskerisamfundene og samfundet som helhed, slutter Oceana.
Læs mere her.
FOTO: OCEANA/Carlos Minguell
