Sommernattens glæder

– I april og maj er jeg til det tidlige morgenfiskeri, men i juni skifter jeg til at blive natfisker, når det drejer sig om kystens havørreder, siger Joes Christiansen. De lyse korte nætter er magiske i deres farver fra solnedgang til solopgang. En anden magisk ting, der sker i sommernatten, er når den lille røde orm sværmer om natten og havørrederne går bersærk i dem. Her kan man inden for få minutter opleve totalt dødt vand, og så få minutter senere ser man havørreder overalt, der jager disse små orme.

– Havørrederne er ikke lette, når dette fænomen sker, og man kan godt blive frustreret over at se så mange fisk, og så de ikke hugger. Tirsdag nat var en lækker nat, hvor der var vindstille med næsten blank overflade og jagende havørreder overalt. De var dog ikke nemme, før jeg fandt den rigtige flue, for så skete der endelig noget. Efter mange følgere begyndte de endelig at hugge, og inden for en time havde jeg landet tre finde havørreder, inden fiskeriet døde ud igen og solen var på vej op. Men så kaldte put’kassen også, og jeg glædede mig til at nå et par timer, inden vækkeuret ringede.

Dette fiskeri fortsætter hele sommeren, så prøv det! Naturoplevelsen er ligeså god som fiskeoplevelsen.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

To flotte havørred til Joe Christiansen