Fiskeskolen Arkiv - Fisk & Fri

Fiskeskolen del 4: Find fiskene

feb 22, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden

Vi fortsætter vores artikelserie om fiskeri for begyndere med at kigge lidt på, hvordan man finder fiskene, når man har fundet vandet, man vil fiske i. Vi gennemgår blandt andet brugen af polbriller, visuelle tegn på fouragerende fisk – samt anvendelse af ekkolod samt GPS/plotter.

AF JENS BURSELL

Lykken er ikke gjort ved, at man har fundet det rigtige vand. Hvis ikke man forstår at opsøge de rigtige steder eller dybder og finde fiskene, så er man lige langt.

Øjnene på stilke

Den mest oplagte måde at finde fiskene er at have øjnene på stilke og se dem direkte. Dette gælder især, når der fiskes efter fisk nær overfladen eller på lavt og klart vand. Hvad enten man er å-, sø- eller kystfisker er der altså gode muligheder for at forbedre sit fiskeri, hvis man er oppe på dupperne. Fisk, der viser sig direkte i overfladen, er lettest at opdage – især hvis de bryder overfladen med så meget larm, at man ligefrem kan høre det.

I søerne er det stort set udelukkende karper, karusser og ørred, der naturligt springer helt fri af vandet, mens det i åen og på kysten typisk er laksefiskene der hopper. Uanset hvilken biotop der er tale om, viser de fleste fouragerende rovfisk sig desuden med slag og hvirvler i overfladen. Et andet godt tegn på rovfisk er småfisk, der springer helt fri af vandet – det gør de ikke for sjov!

Større fredfisk som karper, suder og brasen viser sig desuden ofte ved, at de enten ruller i overfladen, plasker med halen eller svømmer kortvarigt med ryggen over vandoverfladen. Ser man en rygfinne, der kører et par centimenter over overfalden – og bliver ved med at gøre det, er der normalt tale om en karpe.

Fisk der tager mindre fødemner på overfladen viser sig ofte som mindre plask/sug/ringe, hvilket er meget typisk for fx ørred, stalling, helt og rudskaller. En anden klassiker er tailing, hvor man kan se fiskens halefinne, når den fouragerer på lavt vand – fx karpe og ørred.

På med pol-brillerne

Når fiskene holder sig under vandspejlet bliver det noget sværere at spotte dem. Her er det en fordel at anvende polaroidbriller, der bryder vandets reflekser. Så kan man lettere se, hvad der foregår under overfladen. Når vandet er nogenlunde lavt og klart, vil man kunne spotte samtlige arter lige fra karper og suder til laks og ørred på denne måde. Men – selv om det lyder let, kan det kræve en del træning. Fiskene kan være uhyggeligt svære at se, fordi de er perfekt camoufleret. Har man mulighed for at placere sig højt – fx i et træ giver det et bedre overblik samtidig med, at det på grund af vinklen bliver endnu lettere at se ned i vandet.

Lettest er det at se en fisk, der bevæger sig over lys og ensartet bund. Omvendt, hvis der er bølger, baggrunden er mørk, uensartet og fisken oven i købet står stille. Her gælder det om ikke at fokusere sit søgebillede på fiskens silhouet, men snarere kigge efter detaljer som fx mund, finner eller hale. Et godt eksempel er når fisken åbner munden for at spise, så man ser de hvide indvendige munddele på den mørke baggrund. Af andre gode eksempler kan nævnes bækørredens markante mørk markering langs spidsen af halefinnen samt fjeldørredens karakteristiske hvide striber på finnerne. Selv om der kigges efter afslørende kropsdele, er det dog vigtigt hele tiden at have fiskens form og bevægelse i tankerne. Bevægelser er nemlig ofte det, der afslører fisken.

Lokalisering af fisk er dog ikke ensbetydende med, at man behøver at se dem i kød og blod. I relativt stille vejr over blød bund er skyer af mudder eller plamager/striber af bobler et godt tegn på karper og andre fredfisk, der fouragerer på bunden. Af andre indirekte tegn kan nævnes siv eller åkander der bevæger sig på en vindstille dag – eller mod strømmen. På dybt og uklart vand er der kun en måde at spotte fiskene – nemlig at bruge et ekkolod.

Har man en god portion erfaring fra lignende vande og situationer, vil man desuden ofte kunne lokalisere fiskene indirekte ved at være opmærksom på bestemte, vind, vejr, strøm, dybde og vegetationsforhold. Læs mere i de specifikke artsafsnit.

Når du skal finde og genfinde fiskene er et ekkolod med integreret GPS/plotter et uundværligt redskab, hvis du vil fiske effektivt på større vande.

Ekkolod

Uanset om man er til sø-, hav- eller trollingfiskeri, vil man ofte kunne få betydeligt mere ud af sit fiskeri ved at bruge et ekkolod. For ikke nok med, at man kan se fiskene; man får også en unik chance for at danne sig et indtryk af de faktorer, der har stor betydning for deres opholdssteder – fx springlag, topografi, bundforhold og forekomster af byttefisk.

Ekkoloddet virker ved, at en transducer afgiver lydbølger mod bunden, som reflekteres og modtages igen efter et givent tidsrum. Jo længere tid der går, desto større afstand er der ned til det, som reflekterer signalet – fx fisk eller bund. Transduceren udsender lydbølgerne i kegleform og monteres adskilt fra selve ekkoloddet under bunden af båden. Normalt er en bred kegle bedst til afsøgning, mens en smallere kegle giver større præcision. For all-round brugeren er en sendevinkel på 20 grader passende. Husk, at man med stigende dybde dækker større og større områder med transducerkeglen.

Indstil loddet korrekt

Korrekt indstilling af ekkoloddets følsomhed – eller sensitivity, er af stor betydning for, at det tegner korrekt. Er følsomheden for lav, ser man intet – og er den for høj, så vil strøm, luftbobler, springlag og anden forstyrrelse kunne give falske og vildledende signaler. Til all-round fiskeri indtil 4-5 meters dybde er en indstilling på 70-80 % fint, mens det til lidt større dybder ofte er bedre med indstillinger på 85-95%. I kuperede områder vil det normalt være bedst at tilkoble auto-sensitivity, hvor følsomheden løbende optimeres, så den passer til den aktuelle dybde under båden.

Med grayline/colorline funktion er det lettere at bedømme bundens hårdhed samt kende forskel på bundknolde/strukturer og fisk, der står tæt på bunden. Indstil så bundlinien tegner en så tynd og skarp streg som muligt. Til allround fiskeri indtil 20-30 meters dybde er en grayline/colorline indstilling på ca. 60-70 % ofte passende.

Chartspeed er udtryk for skærmens rullehastighed. En høj chartspeed på 90-100% giver normalt den bedste visualisering af fisk og bundforhold. Bådens og strømmens fart betyder også en del for, hvordan loddet tegner fisk og bundforhold. Sejler man hurtigt hen over en skrænt, tegnes den stejlere og skarpere, end hvis man driver langsomt hen over samme område.

Ekkolod og GPS er uundværlige til fiskeri på større vande

Pålidelig marineelektronik er ikke blot vigtig for at kunne finde og genfinde fiskene. Er uheldet ude og du skal finde hjem i mørke eller tæt tåge kan eksempelvis en plotter være et vigtigt sikkerhedsinstrument.

Montering af transducer

Hvis man har egen båd, vil det bedste ofte være at fastmontere transduceren i bunden af båden eller i selve skroget. Langt det fleste har dog kun adgang til foreningsbåde, hvor man skal kunne af- og påmontere det inden/efter hver tur. Med en båd af glasfiber eller aluminium fungerer sugekopper fint som transducermontering, men fiskes der fra mange forskellige både, er den bedste allround løsning at montere transduceren på en skinne, der spændes fast på hæk eller bådside med et par skruetvinger.

Genfind fiskene

Dørg, trolling og opsøgende spinnefiskeri er nogle af de mest klassiske metoder til at finde de pladser, hvor fiskene står koncentreret. Men én fisk kommer sjældent alene. Når man har fået hug, er det derfor ofte en god idé at affiske stedet mere grundigt. Ved fiskeri fra land er det tit let at gøre dette, men fiskes der fra båd betyder vind og strøm, at man ofte er drevet langt væk fra fisken, når fighten er overstået. Her er det nødvendigt at betjene sig af forskellige hjælpemidler for at finde tilbage – forhåbentlig inden fisken også har flyttet sig.

Brug markør

Når pladsen skal genfindes er det smart at have et par markører liggende klar til at smide over bord, i det samme fisken hugger. Markøren består som oftest at et stykke bly for enden af en line, der er rullet op og monteret på en letsynlig plasticmarkør. Når markøren rammer vandet ruller synker blyet til bunds. Når den rammer bunden, sikrer markørens kontruktion, at der ikke løber mere line af. Markører anvendes også i andre situationer – fx til markering af forfodringer.

Når en position skal genfindes er en GPS nærmest uundværlig, hvilket ydermere har den fordel, at man også kan finde pladsen i tåge, mørke – eller et halvt år senere. Nu omdage er Ekkolod og GPS normalt integreret i det samme multifunktions instrument, så det er legende let at betjene og se på ekkolod og GPS/plotter billede samtidigt via splitscreen på hver sin halvdel af skærmen.

GPS

GPS klart den letteste måde aft genfinde fiskepladsen. De tre vigtigste funktioner er: 1) Markering af spændende positioner/fangstpladser – også kaldet waypoints, 2) At finde tilbage til sine waypoints 3) At kunne bestemme sin nuværende position – og finde hjem selv tåge eller mørke.

Pladsen markeres normalt med et enkelt tryk på en knap, hvorefter man blot følger pilen og retningen på skærmen for at finde retur.

Moderne marineelektronik kan gøre dit fiskeri meget nemmere. Hvis du vil vide mere om dette vigtige emne, kan det anbefales at du læser artiklen her.

Fiskeskolen del 3: Fra land eller båd?

feb 4, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden

Når man bådfisker som fx her efter fx gedde, er det let at skifte plads selv om man har en masse grej med.

Vi fortsætter Fisk & Fris artikelserie for begyndere – ”Fiskeskolen” med en intro til de forskellige måder at fiske på fra land eller båd.

AF PETER KIRKBY OG JENS BURSELL

Når man har besluttet sig for fiskevandet melder det næste spørgsmål sig – skal jeg fiske fra land eller båd?

Fiskeri fra land kan indebære mange fordele. Den mest oplagte – hvis man ikke har så meget grej med – er, at det er let og bekvemt, fordi man ikke skal til at have en båd i vandet eller bære en masse tungt grej fra bilen hen og ned i båden. Landfiskeri kan enten være de mange former for mobilt og aktivt opsøgende spinne- eller fluefiskeri, hvor man enten går langs med land eller vader lidt ude i vandet for at afsøge så meget vand som muligt. En anden form for landfiskeri er de stationære former for fiskeri – fx medefiskeri, hvor man ofte har en del mere grej med og derfor er knapt så mobil, som det er tilfældet, når man fisker kunstagn med en stang.

Især i hårdt vejr eller under andre forhold hvor det er problematisk at tage ud i båd, er land- eller vadefiskeri er super oplagt. Og hvis man har tænkt sig at overnatte under fiskeriet, for så er fiskeri fra land oftest mere komfortabelt. Solidt bænket i læ af en parasol eller mageligt henslængt på en liggestol i fisketeltet, er det noget lettere at nyde stormvejrets rasen.

Kom ud på vandet

Uanset om man fisker i fersk- eller saltvand, vil man siden støde på dage, hvor fiskene opholder sig uden for kastehold. En frustrerende oplevelse – medmindre man selv har mulighed for at komme ud, hvor tingene foregår. Netop derfor vælger mange at udvide mulighederne med fiskeri fra flyderinge, kajakker, pontonbåde, joller, robåde eller større fartøjer.

Ud over at fungere som fiskeplatform, er fartøjet også et transportmiddel, som nedsætter transporttiden mellem fiskepladserne – samt giver mulighed for ekstra bagage. Hertil kommer, at man får mulighed for at fiske med flere stænger og benytte effektive afsøgnings metoder som fx dørg og trolling. Er der tale om fiskeri efter større fisk, giver en båd endvidere den fordel, at man lettere kan følge fisken under fighten – samt få den fri, hvis den sætter sig fast.

Flydering

Flyderingen er syet i kraftige materialer og forsynet med oppustelige luftkamre. Sædet er placeret under vandlinien. Iført waders og forsynet med svømmefødder/finner foregår fremdriften ved at man sparker sig baglæns gennem vandet. En lufttom flydering kan pakkes så den ikke fylder mere end en mindre rygsæk, hvilket betyder, at en den kan pustes op og søsættes de fleste steder. De fleste modeller er forsynet med diverse sidelommer samt en stor ryglomme med plads til fx net/anker og/eller drivanker.

Skumplader kan med fordel spændes fast på stofsædet, så man sidder lidt højere i ringen. Dette giver mere overblik og bedre muligheder for at fiske med fastspolehjul – normalt er det et problem at få hævet hjulet nok fra ringen. Det kan lade sig gøre at lade en flueline ligge bag flyderingen, mens man sparker sig af sted og på den måde trækker fluen hen over spændende fiskepladser. Decideret dørgefiskeri med kunstagn er flyderingen dog for langsom til og det er svært at medbringe meget bagage.

Pontonbåd

En pontonbåd er bygget op at to pontoner fastgjort til en ramme med sæde og årer. Her kombineres den hurtige fremdrift med årerne med et par svømmefødders mulighed for at korrigere fartøjets placering. I forhold til flyderingen er pontonbåden hurtigere, byder på bedre overblik og mere komfort – og det er nemmere at stige ud og ind, så der kan veksles med vadefiskeri. Pontonbåden fylder dog mere, er vanskeligere at montere og driver hurtigere. Den kan med fordel pustes op hjemmefra og transporteres på et par tagbøjler.

Pedaldrevne kajakker som denne Hobie er en nem måde at komme til at fiske fra båd i mange søer og kystområder, hvor man ikke kan komme til at sætte en større båd i vandet, fordi der ikke er trailerramper.

Kajak og kano

De bedste fiskekajakker er stabile havkajakker samt kajakker, der er bygget decideret til fiskeri

De er stabile samt forsynet med stangholdere eller mulighed for montering af disse. I en havkajak sidder man i et cockpit, der er lukket til med et spray skirt, så der ikke kommer vand ind. Alternativt kan man investere i en sit-on-top kajak, hvor man sidder i en selvlænsende fordybning ovenpå kajakken. Under kølige forhold kan man fiske iført waders fra kajakken, men mest sikkert er det at anvende en tørdragt – især om vinteren. Kajaktypen er utrolig stabil, og så snart vandet er lavere end en meter, kan man lynhurtigt hoppe ud af kajakken for at vadefiske. Selv de største og tungeste kajakker udgør et væsentlig hurtigere transportmiddel end både flydering og pontonbåd. Manøvredygtigheden under fiskeriet er dog begrænset, da man skal have armene fri for at korrigere med pagajen. Dette kan der dog rådes bod på ved at bruge eksempelvis pedaldrevne kajakker som fx Hobie.

Kanoer byder på nogenlunde samme fordele, dog med betydelig bedre muligheder for at medbringe meget bagage. Kajakker og kanoer kan bæres over kortere distancer, og søsættes hvor som helst. Med et par kanohjul er det muligt at trille ad stier og lignende over længere afstande.

Gummibåde, joller, robåde og større fartøjer

De letteste gummibåde og joller kan uden problemer bæres af en – to mand og søsættes på en lang række pladser. Lidt mere besværligt bliver det med en jolle på trailer. Jo tungere jolle og tungere trailer desto større bliver behovet for en egnet trailerrampe.

Henrik S. Lund på geddefiskeri i en mindre jolle i Jylland

En mindre jolle som denne er let at søsætte og kan sejles med både årer, elmotor eller benzinmotor. Her er Henrik S. Lund på vej ud for at fange nogle gedder.

Fordelen ved de lidt større både er dels, at man kan have mere bagage, at de er mere sikre på større søer i dårligt vejr samt at der kan være flere personer – hvilket selvfølgelig fremmer det sociale aspekt i fiskeriet. Mange arter – især på havet findes kun på så store dybder og så langt fra land, at det kræver større fartøjer at nå sikkert ud til dem.

Ankringsteknik

Når man skal gennemfiske en plads, vil det tit være en fordel at ankre op. Sørg for at ankret ligger klar, så det blot skal dumpes over siden på båden. Husk at tage hensyn til dybde, vind, drift og strøm: Det letteste er normalt at nærme sig pladsen fra nedstrømsiden/op mod vinden, sejle direkte hen over den mens fisk/feature/waypoint bekræftes på ekkolod/GPS – og derpå lægge ankreret et stykke opstrøms. Imens ankeret daler, fæstner i bunden, strammes op i en skrå vinkel og båden svinger på plads, skulle båden gerne lægge sig direkte over pladsen.

Alternativt kan man anvende spot-lock funkitionen på en el-motor, hvorved et samspil mellem GPS og el-motor, sørger for at motoren holder båden på det samme spot. Et drivanker, der minder om en faldskrærm, slæbes efter båden, hvis man ønsker at dæmpe farten.

Motor på båden?

Især på større vande vil man kunne effektivisere sit fiskeri markant ved at bruge en motor, fordi transporttiden minimeres. Mindre transport betyder mere fiskeri. Desuden giver det en øget sikkerhed at have en motor, så man kan komme hurtigt hjem, hvis det blæser op eller der opstår et uheld.

For å/søfiskere og kystnære småbådsfiskere er det primært to typer af motorer, der er aktuelle – elmotorer eller mindre benzindrevne påhængsmotorer.

En god elmotor har mange fordele. En af dem er, at det er betydeligt lettere at manøvrere og undgå at drive ind i de andre liner, hvis man fisker med flere stænger og får hug. De er lugtfri, har høj betjeningskomfort, god driftssikkerhed og så slipper man for at have brandfarlig væske i båden.

Du kan læse meget mere om både, opankringsteknikker og forskellige typer af motorer i Jens Bursells bog Geddefeber.

Sikkerhed i højsædet.

De beskrevne fartøjer er kun beregnet til kystnært fiskeri i godt vejr. Gå aldrig på kompromis med sikkerheden:

Tag ikke ud uden først at have en opdateret vejrudsigt fra området.
Fortæl venner og familie om hvor du tager hen, og hvornår du er tilbage – og orienter dem, hvis der bliver ændringer.
Hav altid en opladet mobiltelefon på dig. Sørg for at den pakket vandtæt, og vær sikker på, at der er dækning i området. Alternativt og endnu bedre – en VHS radio.
Benyt altid en redningsvest.
Benyt en øse eller sejl i land hvis du skal tisse. Mange drukneulykker skyldes forsøg på at lade vandet over rælingen
Hav altid en GPS med – men medbring også et kompas, så der er en nødløsning, hvis elektronikken svigter.