TIL GEDDEPREMIERE VED SØERNE

Starten på geddesæsonen blev fejret på behørig vis af Fiskeklub København med deres traditionsrige geddekonkurrence ved søerne i København, der i 2025 blev afholdt for fjerde gang om eftermiddagen på den første dag i maj.

– Der var udsolgt med hele 100 deltagere, fortæller Andreas Findling Rottem, der er formand i klubben. – Det var utrolig positivt at se så mange unge fiske igennem med stor entusiasme – og vi kan tydeligt mærke, at der er stort vækst inden for streetfishing i København. Det blev en aften der emmede af højt humør, god stemning og et rigtigt godt sammenhold fiskerne imellem der snakkede sammen og gav plads til hinanden. Det bliver ikke bedre.

  • Der blev landet fire gedder på hhv. 67, 88, 99 og 111 centimeter, hvoraf den største blev fanget af Storm Lippmann. Faktisk var der et par af gutterne, der havde spottet en god følger uden at få den til at hugge, hvorefter Storm lige kastede sin LT Roach fra Savage Gear ind foran fisken, der klaskede til den et splitsekund efter – og kort efter havde Storm landet konkurrencens største fisk.

Fotokonkurrencen blev vundet af Thorvald, der havde fanget en hundelort i en plasticpose, og foreviget den på fornem vis….

Fiskeklub København – alias FKK – har i øvrigt fået nye klublokaler ved Naturventer Amager Strand tæt på et af havnens superspots – nemlig Prøvestenen. Foreningen afholder i øvrigt Hornfiskecup den 24, hvilket du vil kunne læse mere om på foreningens hjemmeside her.

Foto: Marie Brandt

 

Westin Cup 2026

Hvidovre Sport

FISKEKLUB KØBENHAVN: KOM TIL MAKRELCUP 2024

– Har du styr på Københavns lunefulde makreller? Så er det nu, du skal tune glideflåddet og tanke op i fryseren med smelt! Lørdag d. 14. september afholder Fiskeklub København nemlig atter Makrelcup i Københavns Havn. Sådan lyder det fra formanden – Andreas Findling-Rottem.

– Vi forventer, at have base ved Midtermolen i Nordhavnen, fortsætter han. Det eksakte sted, hvor vi mødes, meldes ud senest fredag d. 13. september om morgenen, for det afhænger lidt af de dagsaktuelle makrel-meldinger. Konkurrencen er for alle – både medlemmer af klubben og andre lystfiskere fra Hovedstaden. Arrangementet bliver en hyggelig lille konkurrence, hvor der er præmier til den, der fanger den største makrel, samt den der fanger flest.

– Fiskeklub København fyrer op i grillen og serverer pølser samt noget at drikke ved præmieoverrækkelsen kl. 14. Tilmelding foregår via MobilePay! Prisen er 1 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer. Marker betalingen med “Makrelcup 2024 + navn” og send til nr. 1849QQ.

Læs mere om FKK´s Makrelcup 2024 her.

 

ForshagaAkademin 2026

Hvidovre Sport