FISK & FRI SØGER VIDEOJOURNALISTER

Er du god til at filme og redigere – samt fortælle den gode historie visuelt, så budskabet kommer ud over scenekanten på en sjov og underholdende måde, er du måske en af Fisk & Fris nye videojournalister.

Fisk & Fri har over de sidste par år sat et solidt aftryk i det digitale medielandskab og planen er at hæve kadencen på nye fiskefilm på vores YouTube kanal yderligere i 2022. Dit job vil primært blive at tage med på fisketure med redaktionen og stå for optagelser, redigering og tekstning af filmene, men på sigt kan der også blive tale om, at du selv står 100 % for produktionerne – fra idé til færdigt produkt.

Det vil være en stor fordel, at du selv er lystfisker, men det er absolut intet krav, at du er ”ekspert”. Det vigtigste er, at du er i stand til at opbygge en god film – og forstår at redigere, lægge lyd og tekste, så seerne bliver fasthold fra start til slut i videoen. Din uddannelse og alder er underordnet – så længe du ved hvad du laver – og har ambitioner om at blive endnu bedre.

Er du personen vi søger, så kontakt Jens Bursell på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk – gerne inden 1. januar 2022.

 

Friluftsland