DM OPEN I PIGHVARFISKERI
Så er datoen sat til DM Open i Pighvarfiskeri Lørdag den 14 maj, og der er en præmiesum på over 30.000 kroner. Arrangementet er blevet udskud fra 2020 pga – guess what. – Allerede betalte tilmeldinger fra dengang er derfor automatisk tilmeldt, skriver arrangørerne Vejers Venner i en udmelding på facebook. Frank Sjøgreen fra Fangstgaranti er dommer, og konkurrencen starter klokken 7.30 med indskrivning og morgenkaffe. Selve konkurrencen starter klokken 8.30, og 11.30 vil der være en stor fiskeriauktion.
– Efter klokken 15 serveres der grillpølser mod aflevering af fiskenummer, og klokken 15.30 slutter selve fiskekonkurrencen. Der er maksimalt plads til 150 deltagere, og deltagelse er derfor efter først-til-mølle-princippet. Prisen er 200 kroner for voksne og 100 kroner for børn under 15 år. Beløbet indbetales på mobilepay 44501 mrk 1405. Du kan få nærmere info på e-mail: peternil@post10.tele.dk.