DOGTOOTH BONANZA MED HAPPY ENDING

Et gænge super seje danske speedjiggere er netop kommet hjem fra der vildeste fiskeeventyr på deres livs fisketur i det Indiske Ocean ved Seychellerne:

– Vi var afsted seks mand og havde otte overnatninger på vores Livaboard katamaran så langt fra land, at vi faktisk slet ikke så land undervejs på selve fisketuren, fortæller Jakob Rønnov, der var i godt selskab med Jacob Lindberg, David Thormar, Nicolai Bielieki, Anders Kristiensen og Peter Olesen.

– Da vi kom frem, havde vi to muligheder – enten at sejle i retning mod Mozambique, hvor der var risiko for at møde pirater – eller i den modsatte retning, hvor der var knapt så godt vejr. Vi endte med at vælge den sidste model, som vi trods alt mente var mest fornuftig… Det var dog ikke så slemt vejr, og vi fangede masser af fisk det første sted, hvor vi grindede speedjigs på 200-350 gram op fra 50-140 meters dybde. Der var 37-39 grader i skyggen, så det var temmelig hårdt arbejde med vores kraftige grej, men – vi blev belønnet med masser af fisk toppet af tre store dogtooth tuna på 170, 165 og 162 cm.

 

 

– På tredjedagen skete der det, som bare ikke måtte ske – nemlig at vores franske kaptajn fik en kæmpestor str. 20/0 enkeltkrog med en massiv modhage i hånden tæt på pulsåren – og den sad så dybt, at den var umulig at få ud. Når vi bevægede krogen, ramte den nerverne, så han havde smerter helt op i skulderen – og vi var naturligvis bange for, at den skulle rive pulsåren i håndleddet over. Det blev ikke just bedre af, at vi var 15 timers sejlads fra land – og kaptajnen havde glemt at betale sit abonnement til sin Garmin Reach, så vi måtte nøjes med at prøve at få kontakt til land, med en normal satellit telefon. Til sidst lykkedes det os heldigvis at få fat på en rig russer med en kæmpe speedbåd, der havde kapacitet og brændstof til at sejle os i møde, så vi kunne få kaptajnen på hospitalet.

– Da vi endelig fik overleveret kaptajnen til den hurtige speedbåd, sad vi så der midt ude på Det Indiske Ocean med fire lokale afrikanske guides, der var ret svære at kommunikere med – og som ikke havde det helt store kendskab til hverken fiskeri eller navigation… Jakob overtog derfor kommandoen som kaptajn, hvorefter vi sejlede ud på de nærmeste drop-offs for at prøve at finde nogle fisk selv. Og det gik bedre end godt:

– Allerede efter fem minutter havde vi alle sammen fisk på – og sådan fortsatte det resten af turen, til vi var fisket fuldstændig sønder og sammen. I alt fik vi omkring 60 dogtooth tuna med 15 over 135 centimeter. Selv på popper i overfladen fik vi dem. Og ikke nok med det – vi fangede også masser af andre fisk – lige fra kæmpestore GT, amberjacks og groupers til diverse hajer og tegneseriefisk i alle regnbuens farver. Det var simpelthen for vildt – og en tur vi helt sikkert aldrig kommer til at glemme.

– Da vi omsider kom i land, mødte vi kaptajnen, som var kommet ud fra hospitalet. Han var heldigvis OK – så turen fik en happy ending for os alle sammen, slutter han.

 

Sådan ser det ud, når man har en str. 20/0 trekrog i håndroden med fare for at få flået pulsåren over. Heldigvis kom kaptajnen på hospitalet, hvor han slap med skrækken.

Sådan ser det ud, når man har en str. 20/0 trekrog i håndroden med fare for at få flået pulsåren over. Heldigvis kom kaptajnen på hospitalet, hvor han slap med skrækken.

 

Hvidovre Sport

 

 

David thormar med en superflot GT fra turen til Seychellerne.

David Thormar med en superflot GT fra turen til Seychellerne. Øverst ser du ham sammen med Nicolai Bielecki og turens største dogtooth på 170 cm.

 

Udover de mange store dogtooth og GT´ere fangede de gæve gutter også godt med tegneseriefisk som denne.

Udover de mange store dogtooth tuna og GT´ere fangede de gæve danske gutter også godt med tegneseriefisk som denne farvestrålende coral trout/grouper.