SANDART OG GEDDE-BONANZA I SVERIGE
Rasmus Christensen og hans far Kasper ”Dyret” har været på deres faste efterårstur til Sverige, og det blev som sædvanlig til nogle virkelig flotte fisk:
– Vi havde egentlig planer om at fiske vande, som vi kendte godt i forvejen, men på grund af den varme temperatur valgte vi at udforske nye søer i stedet. De vande vi kender fisker nemlig bedst, når det er et par grader koldere, og vi gemte derfor fiskeriet her, til det bliver mere optimalt.
– Dagene startede trægt, men vi fik nogle enkelte gode fisk op til 92cm. Vi ramte dog ikke det bonanza, som vi ledte efter. De nye søer blev scannet med vores Garmin LVS34 LiveScope, som virkelig gør det her fiskeri muligt. På dag fire kom vi til sø nummer seks, og her fandt vi dem: De var både mange og store. Vi nåede at have to dages fiskeri på dem med et godt resultat – nemlig 14 supersize fisk over 90cm med 18 over 7 kg, hvoraf 13 vejede over 8 og med en topfisk på 10,2 kilo. Der sneg sig også et par rigtig gode gedder op til 10,9 kilo i båden. Nu gemmer vi dem til foråret, hvor de forhåbenlig er endnu tungere, slutter han.
Du kan se hvordan de to gutter henholdsvis vertikalffisker og sight-spinner med LiveScope efter rovfisk i disse videoer på Fisk & Fris Youtube.