STORE BLANKE I DØNNINGERNE

– Så er jeg tilbage på Øland sammen med to gamle venner – Jack Schultz og Per Andersen, fortæller Jesper Bluhm til Fisk & Fri. – Fiskeriet er fint, og der har været godt med fisk alle dage: De blanke fisk jagter i dønningerne.

– Jeg selv har været så heldig at ramme to smukke havørreder og miste en i samme størrelse på de første tre dages fiskeri. Alle fisk huggede på en Longshot gennemløber. Heldigvis har vi stadig et par dage til at forsøge at finde en af de helt grove. Gode venner, blanke ørreder og masser af hygge. Hvad mere kan man ønske sig? Det er helt sikkert verdens bedste hobby vi har.

 

Friluftsland

 

Jesper Bluhm med en fin blank havørred fra Øland taget på en Longshot

Jesper Bluhms fine blanke havørred fra Øland taget på en Longshot.

 

Store bølger og blankfisk

– Jeg er lige hjemvendt fra en uges fiskeri i Sverige med de andre gutter, lyder det fra Rasmus Brendes Gudbergen. – Det startede meget godt ud med, at der var godt med fisk, altså til nogle af os. Max og Karl fik begge to rigtig gode blankfisk samt store farvede fisk på første dagen. Dog mærkede Mikkel og jeg ikke det mindste på første dagen.

– Næste dag tog vi på en ny plads med rigtig fede forhold, store bølger, drivende skyer – rigtigt overspringer vejr. Og så var det ellers bare med at tyre nogle sandeels afsted, og der skulle ikke gå lang tid, inden jeg fik et tungt kontant hug. Jeg skyndte mig at råbe til de andre, at der var en god fisk, og i det jeg kiggede tilbage mod de andre, så jeg Mikkel som gik 500 meter længere væk også kroge en rigtig fin fisk. Begge fiskene kom heldigvis i nettet, og så var der er ellers jubel på kysten, hvorefter vi samledes inde ved strandkanten for at få skudt et par billeder. De to fisk var 58 og 54 cm. Den dag havde vi rigtig godt fiskeri med flere fisk store farvede, dog lidt mindre blanke.

– På sidste dagen prøvede vi en helt ny plads, hvor vi vandrede igennem tæt skov i 2 km, hvor jeg fik den her overspringer på 63cm, som du ser nedenfor i de døende timer, inden turen gik tilbage mod DK. Vi afsluttede turen med et fællesfoto og endnu en fanatisk tur rigere.

 

Hvidovre Sport Julekalender

 

Rasmus og gutterne med hans 63 centimeters overspringer.

Rasmus og gutterne med hans 63 centimeters overspringer.

EN SMUK OVERSPRINGER MELLEM EFTERÅRSFISKENE

– I weekenden var jeg ude at prøve lykken i jagten på en af de store efterårsfisk, siger Mads Kentov fra Team Westin. – Jeg havde noget rigtig godt fiskeri både lørdag og søndag, hvor der med det samme var kontakt til en stor stime inde ved land, og fiskene blev i området. På de to dage blev det derfor til udsædvanlig mange fisk i nettet med 19 fangster på de to dage. Fiskene var i blandet størrelse samt farve, og de er bare så smukke i deres efterårsdragt. Efteråret er for alvor kommet, og der mange overgangs/farvede havørred ved kysten lige nu. Det giver noget spændende fiskeri.

– Men midt i alt det kom der pludselig et helt andet hug med massiv POWER bag. Fisken huggede langt ude kastet på et Sømmet i 28 gram fra Westin i den magiske farve amber. Fisken var 68 centimeter og havde en grov kondi. Det er bare noget særligt, når der kommer sådan en blankfisk ind i den størrelse og form. Jeg håber også, at I andre nyder fiskeriet derude på kysten, slutter han.

 

Fluebinding hos Grejxperten