mar 26, 2024 | Artikler, Portrætter
Claus Ballisager med en af de gedder, han fangede under optagelserne til Alene i Vildmarken.
I den nyeste sæson af DR1´s ”Alene i Vildmarken” er der flere fiskespecialister med. En af dem er Claus Ballisager, der her fortæller om sine fiskeoplevelser i Finland under optagelserne til programmet.
AF JENS BURSELL
– Da jeg fandt ud af, at de søgte deltagere til AIV med særlig skills, så trickede det et eller andet i mig, fortæller Claus Ballisager om den dag, hvor han blev kontaktet af DR for at være med i programmet. – Jeg har trods alt beskæftiget mig med vildmarken de sidste 30 år, så jeg følte, at det var tid til den ultimative test i vildmarken, hvilket jeg syntes AIV er. Min far var lige død, og jeg havde knoklet som en sindssyg de sidste 10 år med min vildmarksbutik i København. Desuden var jeg lige fyldt 50 år – så det var tid til lige at stoppe op og mærke efter. Ikke mindst var det en god anledning til at ære og hylde min far, som introducerede mig til naturen… ikke mindst jagt og fiskeri. Da jeg fik at vide, at jeg kom med, var der én reaktion: Glæde. Nu skulle jeg gennem længere tid opholde mig i vildmarken, som er et sted jeg elsker at være.
Claus har fisket en del over årerne – blandt andet på sine vildmarksture i Alaska, hvor han fangede denne kongelaks.
Ikke første gang alene i vildmarken
Det er ikke første gang, Claus har været alene gennem mere end et par dage i naturen. – Mange af de ture, jeg har været på i Yukon, New Zealand, Tanzania og Alaska har som oftest indeholdt mange dage, hvor jeg har været alene. Desuden er fiskeri og jagt en enspænder ting, hvor jeg går i mine egne tanker, så tanken om at være alene i Finland skræmte mig ikke.
– Jeg har ikke rigtig forberedt mig særlig meget på at deltage, for jeg stolede på mine evner, som jeg har opbygget gennem et helt liv. Jeg øvede mig dog lidt i at lave ild og sparede med en bushcrafter omkring bygning af tipi, samt hvordan man kunne bygge ting ud af træ. Jeg havde dog aldrig lavet en tipi før eller bygget en seng, inden min deltagelse i AIV.
– Det var mest det mentale, jeg fokuserede på. Jeg skulle være omstillingsparat, for hvis min planer hjemmefra ikke kunne lade sig gøre, skulle jeg ændre mind-set. Eksempelvis, hvis jeg hjemmefra havde forestillet mig, at jeg ville lave en “bjælkehytte”, og så ikke kunne gøre det i praksis, når jeg kom derud. Så skulle jeg jo ændre det til en anden boligform. Det stod mig hurtigt klart, at jeg skulle lave en tipi. Derudover var jeg MEGET bevidst om at være positiv. Hele tiden have positive tanker.
Fiskegrej til vildmarksliv
– Man fumler lidt i blinde, inden man tager afsted på en tur som denne, for hvad er det for et fiskevand vi ankommer til… Det vidste vi ikke. Jeg gik dog ud fra, at det var nogenlunde som de tidligere udsendelser. Vi havde fået at vide, at der var gedder og stallinger inden afgang.
– Alle fik udleveret i en basispakke med fiskestang, hjul og endegrej til forholdene. Jeg valgte at medbringe disse tre ekstra ting:
- Fluestang. Hvilket inkluderede stang, hjul og 8-10 fluer.
- En ekstra grejæske hvor i jeg havde spinnere, blink og woblere, som jeg havde brugt og vidste virkede i Alaska, hvor jeg havde fanget regnbueørreder, stalling og laks med netop disse. Desuden havde jeg nogle af min fars woblere med, som betød meget for ham, og som jeg nød at fiske med deroppe.
- Jerven Fjelduken Hunter, som er et isoleret biviovertræk til min sovepose.
Menuen stod ofte på gedder for Claus Ballisager, da han var alene i vildmarken.
Når fangstsucces er altafgørende
– Det var helt vildt, så meget det betød for mig, at jeg fangede noget. Det kunne ændre ens dag fuldstændigt. Jeg var generelt ret positiv under hele mit ophold derude, men jeg var især super glad de dage, hvor jeg fangede noget. Jeg brugte rigtig mange timer med fiskestangen i hånden, og jeg nød det virkeligt. Under fiskeriet var jeg også betragtelig mere opmærksom end normalt. Jeg havde fuld fokus, og det mindste lille ryk i linen havde min fulde opmærksomhed. For jeg var sulten – rigtig sulten – hele tiden.
– Jeg var også ret opmærksom på, at jeg konstant skulle holde mig i gang. Jeg skulle ikke kede mig på noget tidspunkt, for så kunne tankerne løbe af med mig, og de negative tanker ville måske få overtaget. Jeg brugte fiskeriet som en bevidst aktivitet, der kunne holde min hjerne i højeste beredskab hele tiden. Jeg fandt også hurtigt ud af, at jeg ingen glæde havde ved at fiske med net. Det var frustrerende at fiske med nettet. Det hang fast i bunden, og der skulle bruges rigtig meget tid på at rengøre det. Det pissede mig derfor hurtigt af at fiske med det. Derimod havde jeg en fest, når jeg fiskede med spinne- og fluestang. Der var hele tiden en spænding, og jeg nød det så meget. Derfor droppede jeg nettet og gik all in på den aktive måde at fiske på – nemlig med stang.
– For mig er netfiskeri en alt for passiv en måde at fiske på. Jeg er meget mere til at “læse” et vand og prøve mig frem med at placere fluen eller spinneren et bestemt sted og få en positiv oplevelse ved at fange noget ud fra de valg, som jeg foretager mig ud fra den erfaring jeg har.
Da turens største gedde huggede
– Den største fisk og oplevelse jeg havde under hele mit ophold var helt klart den store gedde, som jeg fangede i starten. Den dag fangede jeg fire gedder, men der blev kun vist, at jeg fangede den store. Jeg satte ovenikøbet en gedde ud, fordi jeg tænkte, at jeg ville have alt for meget kød. Den store gedde målte 79 cm. Den huggede langt ude på den anden side af sivene, og så gik den dybt. 5-6 minutter senere landede jeg den. Det var en vild fight.
– Ud over den store gedde var den største oplevelse en rigtig fin stalling på ca. 35 cm, som jeg fik efter i flere dage ikke at have fanget noget. Mit hjerte var på vej ud af brystkassen… Den fisk skulle bare på land. Jeg havde ingen fangstnet med, så jeg løftede fisken ud af vandet, men cirka 20 cm fra land faldt den af og svømmede ud igen… Jeg ærgrede mig, men begyndte at smile og fiskede videre. Sådan er fiskeri. Der ingen garanti for fisk på land. I alt fangede jeg 12-15 stallinger, og det er bare gudespise.
Mit vigtigste stykke udstyr i vildmarken
– Hvis jeg skulle vælge 1 stk grej, som jeg ville medbringe, hvis jeg en dag styrtede ned fra et fly og var alene i vildmarken – uden support – så ville det være min Jerven Fjellduken Hunter. Uden den isolerende overtrækspose til min sovepose, havde jeg aldrig overlevet. For der bliver RIGTIG koldt i Finland. Og så ville jeg nok smugle et ildstål med i lommen, så jeg kunne lave et bål og stege mad samt holde varmen. Og kunne jeg liste en mini teleskopstang og ultra lille hjul med, så jeg kunne fange nogle små fisk ville det heller ikke være ringe.
– Der er ingen tvivl om, at fiskeriet reddede mig mentalt, mens jeg var derude. Jeg elskede at tage mine fiskestænger og gå over til Stallingbugten, som jeg døbte en bugt, der lå 500 meter fra min lejr. Jeg gik tit derover i 3-4 timer, inden jeg skulle tilbage for at fælde træer og finde brænde, inden det blev mørkt. Jeg elskede at være derude, slutter han.
Claus Ballisagers nye bog “Mr. B-Wild udkommer cirka den 1. april
Mr. B-wild – Ny bog om vildmarksliv
Cirka d. 1. april udkommer Claus Ballisager med en bog, den hedder: Mr. B-wild – en bog om jagt og vildmark. Den handler mest om jagt, men der er også kapitler fra hans mange vildmarksture til Alaska de sidste 15 år. Desuden er der kapitler fra hans krydsning af Kodiak Island og Black Marlin fiskeri fra Seychellerne. Og – sidst, men ikke mindst, er der et kapitel om hans deltagelse i AIV med billeder og grejliste.
mar 21, 2024 | Artikler, Portrætter
Bettina Jørgensen – alias Frk. Torsk – med en fin lille stalling taget under optagelserne til “Alene i Vildmarken”.
Bettina Jørgensen – alias Frk. Torsk – er en af de lystfiskere, som du lige nu kan følge i ”Alene i Vildmarken” på DR1. Vi har talt med hende om programmet – samt hvordan det er at være så afhængig af at skulle fange fisk, som nærmest den eneste mad, man får i lang tid.
AF JENS BURSELL, FOTO: UNITED PRODUCTION, DR1 & PRIVATE
– Jeg troede først, at det var spam, da jeg fik en beskedanmodning fra DR, fortæller hun. – For hvorfor skulle nogle kontakte lille mig for at have mig med i sådan et stort program som ”Alene i Vildmarken”? Jeg slog det hen nogle timer – samt læste beskeden igen og så, at der var vedhæftet et telefonnummer, så jeg tænkte, at den måske alligevel var god nok og skrev tilbage. Jeg havde aldrig set programmet, men havde dog hørt om det. Jeg skyndte mig derfor ind for at se nogle afsnit, så jeg vidste bare lidt om, hvad det handlede om.
– Dernæst blev jeg total praktisk og tænkte, om det overhovedet ville kunne lade sig gøre med en meget presset arbejdskalender. Først derefter begyndte jeg at tænke over, hvad det så ville betyde for mig, hvis jeg sagde ja. Men jeg var nok i virkeligheden aldrig rigtig i tvivl, for jeg ville jo ikke risikere at fortryde det i evigheder bagefter, hvis jeg ikke tog imod sådan et enestående tilbud om en fantastisk oplevelse, der jo indeholder alt det jeg elsker.
Første gang alene i naturen
Jeg har aldrig været alene på den måde i naturen før, fortsætter hun. – Når jeg har været selv afsted, har jeg haft min bil som base. Jeg har da også været på teltturer osv, men jeg er slem til at pakke aaaalllt for meget, så det har jo været en leg i forhold til ”Alene i Vildmarken”. Så nej, det var ikke noget jeg havde kæmpe erfaring med. Og slet ikke så primitivt. Jeg har tændt bål før, og har været med til at sætte tipier op i Zoo, hvor jeg arbejdede, så jeg kan godt bruge mine hænder. Men det er jo milevidt fra at stå med alt selv, når man samtidig er presset på flere faktorer.
Forberedelserne til turen
– Jeg havde fem uger til at forberede mig, hvor jeg var booket op med arbejde mandag – fredag alle ugerne. Jeg havde et job to timers kørsel hjemmefra, så jeg boede dernede, når jeg var på job. Det betød, at jeg havde lørdag-søndag til at få gjort noget. Jeg kontaktede min rigtig gode fiskebuddy som er en ekstrem dygtig ferksvandsfisker og spurgte ham om et lynkursus i ferskvandfiskeri – noget jeg ikke har dyrket særlig meget. Derudover har jeg set nogle afsnit af tidligere sæsoner, så jeg vidste bare lidt om, hvad det handlede om. Ud over dette fik jeg læst op på bær, samt fiskearterne der ville være i søen, vi kom op til. Desuden havde jeg et halvdags kursus med en rigtig dygtig bushcrafter, der lærte mig nogle af de mest basale overlevelsesteknikker – eksempelvis hvordan man kan sætte en presenning op med færrest midler, samt hvordan man finder brandbare materialer som fx fatwood.
– Endvidere brugte jeg en del tid på at gøre mig overvejelser om, hvad der skulle pakkes, for at have de bedste kort på hånden. Det er lidt sjovt, for jeg havde faktisk ret hurtigt gættet på, hvor turen gik hen – og det viste sig at være spot on. Og det var det gæt, jeg havde taget udgangspunkt i, da jeg læste op på hvilke træer man kunne forvente, samt hvilke bær og svampe der måske var at finde. Men det var virkelig en stressende tid, for når man har så kort tid, hvor starter og slutter man? Jeg følte, at det var virkelig svært at vide, hvordan man skulle prioritere sin tid, så man gav sig selv de bedste forudsætninger.
Blandt sine udvalgte grejer havde Bettina sin gode, gamle bombardastang på 10 fod med i vildmarken.
Hvilket fiskegrej måtte man have med?
– Der var ikke nogen egentlig definition på de tre stykker grej, man måtte have med, ud over at det skulle være relateret til ens speciale – altså fiskeri for mit vedkommende. Og det var noget, der virkelig var nervepirrende – at skulle ligge sig fast på kun tre ting, når man er vant til at fylde hele bilen og båden, når man skal på en enkelt fisketur herhjemme…
– Jeg foreslog hurtigt waders, men det blev afvist. Det var ellers noget, som jeg virkelig kunne se en fordel i, men bl.a. sikkerheden spillede her et puds, for waders i iskoldt vand er måske ikke så smart, når man er udmattet og måske knap så god med motorikken pga energimangel i kroppen. Jeg havde også adskillige andre ting i spil, såsom en kraftig stang, til noget agnfisk, man kunne kaste ud til en stor gedde. Men tanken om at smide mad ud, for måske/måske ikke fange en større fisk, virkede også som at gamble med sit spisekammer. Så det droppede jeg igen.
– Det endte med, at jeg besluttede mig for at tage min egen 10″ fods stang med, som jeg normalt bruger til bombardafiskeri herhjemme. Dette fordi jeg kender stangen, som gør det vildt godt. Den er stærk og har en ok god kastevægt. Jeg vidste, at vi ville få en 7 fods stang i basispakken, så der havde jeg en fin lille stang til det lidt lettere grej. Som nr. 2 ting valgte jeg min egen grejæske, hvor jeg måtte tage otte stykker endegrej med. Jeg var i syv sind med, hvilke agn jeg skulle tage med. Jeg elsker jo gummidyr, som har en dejlig gang i vandet, men ét forkert bid, og du har mistet halen, hvorefter den bare ikke er den samme agn længere. Det var derfor i min optik for farligt et valg. Jeg anede ikke, om der var størst chance for gedder, stalling, ørred eller noget helt fjerde. Så hvis jeg tog for store agn med, for at gå efter gedder, ville jeg også udelukke de mindre arter. Omvendt ved jeg, at gedder sagtens kan tage små agn.
– En anden vigtig faktor er, at jeg ikke kendte området: Ville der være dybt, lavt, meget grøde, mange sten osv? Det nyttede jo ikke noget at have tungt grej med, hvis der var mega lavvandet og store sten. Så jeg valgte flest små spinnere og et par woblere. Den tredje og sidste ting jeg valgte at tage med var et keepnet, så jeg kunne holde mine fisk friske. Jeg havde fået at vide, at der kunne være bjørne og jærv i området, og at det derfor kunne være forbundet med fare at opbevare sine fisk i sin lejr. Dette problem slap jeg også for med keepnet, da fiskene så blev i vandet.
Fiskeriet i vildmarken
– Jeg nød fiskeriet, ligesom jeg plejer. Fordi jeg havde keepnettet og startede med at fange en fin gedde, var jeg sikret flere måltider helt fra starten. Derfor var det ikke så vigtigt at jeg fangede en fisk lige nu, for ellers fangede jeg jo nok en dagen efter. Så jeg oplevede ikke det store pres med, at fiskeriet blev til sur overlevelse. Fiskeriet var mit fristed, og der jeg slappede af og fik min “terapi”. På den måde blev det dog alligevel lidt stressende, for jeg glædede mig virkelig til at fiske, men fordi jeg havde så mange ting, jeg skulle nå, inden det blev vinter, følte jeg ikke, at jeg havde tid til at fiske så meget, som jeg gerne ville.
– Flere dage fik jeg slet ikke fisket, fordi jeg var nødt til at prioritere at få bygget shelter eller bålsted osv. Og efter en hel dag med virkelig tungt og hårdt arbejde, havde jeg for ondt i kroppen til at fiske. Men kan godt afsløre, at jeg fangede flere fisk, end jeg kunne spise, så igen kom nettet til sin ret. Jeg aflivede fiskene i takt med, at jeg skulle spise dem, så der ikke blev aflivet flere end jeg fik spist.
Bettina er en rutineret småbådsfisker, med et godt tag på torskene – heraf tilnavnet Frk. Torsk.
– Jeg er glad for, at jeg havde mere held med fiskeriet deroppe, end jeg har haft efter jeg kom hjem. Havde jeg manglet fisk deroppe, så havde tingene helt sikkert set meget anderledes ud. Så i vildmarken var fiskeriet, ligesom i Danmark, min afslapning og middel til at komme ned i gear. Dog må jeg indrømme, at tanken om at fiske primært for fødens skyld, føltes mere rigtig, end at blot fiske for fornøjelsens skyld. For at retfærdiggøre mit fiskeri, tager jeg derfor også fisk med hjem til fryseren herhjemme, hvis det giver mening
Den første stalling
– Den største fiskeoplevelse under optagelserne var at fange min første stalling. Det er virkelig en smuk fisk, som gav en fin fight. Jeg sad længe og kiggede på den først, da den gik i nettet. Den lignede jo nærmest noget, der kunne have svømmet i et akvarie – så flot og speciel var den med sin store flotte finne. Men – jeg må da også indrømme, at det var en god oplevelse at fange min gedde nærmest omgående, for det gav ro at vide, at maden var sikret nogle dage, slutter hun.
Følg med i hvordan det går med Bettina Jørgensen og de andre i ”Alene i Vildmarken” i aften kl 20.00 på DR1.
Læs om Anne Kjær Lindgaards oplevelser med “Alene i ildmarken” her.
mar 19, 2024 | Artikler, Portrætter
For øjeblikket er der rigtig mange lystfiskere, der følger med i DR´s ”Alene i Vildmarken” – blandt andet fordi, der som noget helt særligt i denne sæson er inviteret forskellige specialister, hvoraf flere er velkendte navne på den danske fiskescene. Vi har stillet 9 spørgsmål til et par stykker af dem om, hvordan det er at være alene i vildmarken med sit fiskegrej. Her får du Anne Kjær Lindegaards take på sine fiskeoplevelser under optagelserne, der fandt sted i Finland sidste efterår.
AF JENS BURSELL, FOTO: UNITED PRODUCTION/JEPPE SØGAARD, DR1 & PRIVATE
1 – Hvad tænkte du, da du blev kontaktet for at være med i “Alene i Vildmarken”?
– Jeg tænkte primært på to ting. Det var en enestående mulighed for et vildt eventyr og en chance for at teste mine grænser og fiskefærdigheder, men samtidig var jeg også bekymret over at skulle være på tv. Tidligere sæsoner havde vist deltagere i sårbare og ekstremt pressede situationer, så jeg overvejede nøje, om jeg ønskede at stå frem på åben skærm. Alligevel har “Alene i Vildmarken” altid fascineret mig, og i årevis har jeg leget med tanken om at deltage. Min bror, som også er min fiske- og friluftsmakker, og jeg har ofte, mest for sjov, talt om at tilmelde os sammen, men det blev aldrig til noget. Så da United Production, som er produktionsselskabet bag programmet for DR, en dag kontaktede mig om at deltage, måtte jeg lige tænke mig om og drøfte tilbuddet med mine nærmeste. Jeg nåede dog hurtigt frem til, at det var en unik mulighed, og jeg ville fortryde det senere, hvis jeg takkede nej. Derfor meldte jeg mig kort tid efter klar til at tage med på eventyret.
2 – Har du nogensinde før været alene gennem mere end et par dage i naturen?
– Det længste, jeg har været alene på tur uden egentlig kontakt til andre mennesker var cirka 4 dage i Norge. Derfor havde jeg ingen reel idé om, hvordan jeg ville klare mig i vildmarken. Dog har jeg altid trivedes godt i mit eget selskab, hvilket jeg ser som en styrke. Jeg har sovet under en tarp og i telte før, men jeg har aldrig før på den måde prøvet at bygge en lejr og leve i den over længere tid.
3 – Hvordan har du forberedt dig til turen?
– Da jeg fik det endelige opkald og blev fortalt, at jeg skulle med på turen, blev jeg både vildt glad og stresset på samme tid. Med kun cirka 6 uger til afgang begyndte jeg straks at tænke på overlevelsesstrategier for at kunne klare mig i længst tid derude. Selvom jeg ikke vidste, hvor turen gik hen, havde jeg en fornemmelse af, at det var i Norden, og at forholdene kunne blive mere ekstreme end tidligere set.
Jeg begyndte at undersøge, hvordan jeg kunne bygge et godt, isoleret og holdbart shelter. Jeg læste flere bøger og magasiner og så mange film og klip på sociale medier for at blive inspireret. Faktisk begyndte jeg endda at følge deltageren Anders på Instagram for at lade mig inspirere af hans bushcraft færdigheder, hvilket senere viste sig at være lidt sjovt, da jeg fandt ud af, at han skulle være min konkurrent. Jeg studerede også svampe og bær i Norden, da jeg allerede havde en lille basisviden om emnet. Jeg kiggede på strategier for at holde bær, fisk og svampe friske og holdbare så længe som muligt. Jeg købte et tændstål og begyndte at øve forskellige optændingsteknikker og bål generelt.
Anne Kjær Lindegaard er en ud af flere fiskespecialister, der er med i den nyeste sæson af DR1´s “Alene i Vildmarken”.
– Inden afrejsen tog jeg til Sverige for at have en øveweekend, og jeg så de tidligere afsnit af “Alene i Vildmarken” igen for at forberede mig. Jeg tænkte egentlig, at fiskeriet nok skulle løse sig. Jeg føler, at jeg har en OK allround viden inden for forskellige fiskemetoder, selvom jeg er klar over, at der stadig er masser at lære, og det er bare fedt, at nørderiet kan fortsætte. Siden jeg var lille, har min familie holdt ferie i Sverige flere gange om året, hvor vi fiskede efter gedder og aborrer, og det var derfra min interesse for fiskeri kom. Men da afrejsedatoen nærmede sig, blev jeg alligevel bekymret for, hvilket slags vand jeg ville komme op til, og om der var noget, jeg ikke havde tænkt over. Jeg diskuterede forskellige metoder med mine nærmeste fiskevenner og familie, men jeg besøgte også Hvidovre Sport for at få input fra det imødekommende personale. Jeg kunne dog ikke afsløre, hvad jeg egentlig skulle, og derfor brugte jeg historien om en vandretur i Norge. Jeg nåede dog frem til, at jeg nok skulle finde på noget fiskemæssigt, uanset hvilket land og hvilke vejrforhold jeg stod overfor. Dog var det lidt specielt at forberede sig på fiskeriet, når man ikke anede, hvilket land det skulle foregå i, og hvordan vejrsituationen ville være.
4 – Hvilket fiskegrej fik deltagerne lov til at tage med – “tre ting” – hvordan blev det defineret?
– Alle deltagere fik udleveret en basispakke, der inkluderede en fiskestang, et hjul og en grejboks, samt en finsk ruse og et garn. Indholdet i basispakken blev først afsløret under bootcampen, så jeg skulle hjemmefra vælge, hvad jeg selv ville medbringe. Vi kunne ønske os tre individuelle ting, som skulle godkendes af produktionen.
Mine overvejelser gik primært på mit eget fiskegrej. Waders og flydering blev luftet for produktionen men blev vurderet som en for stor luksus og have med.
Jeg ønskede mig min egen lille grejboks, hvor jeg fik lov og have 8 stykker endegrej, et par enkelte forfang og enkelte fluer. Den indeholdt to Vibrax spinnerere i størrelse 1 og 2, to todelte woblere i forskellige størrelser fra Rapala og Savage Gear, en større Line Thru Trout 4D fra Savage Gear og tre woblere i forskellige størrelser fra Savage Gear og Bomber. Udover dette fik jeg lov til at medbringe to ekstra fiskestænger inklusive fiskehjul. Jeg valgte en let 7-fods stang og en mere robust 9-fods stang med højere kastevægt.
Det var meget individuelt, hvad hver deltager ønskede og tog med, og da vi ikke kendte hinanden på forhånd, havde vi heller ikke mulighed for at kommunikere om vores valg.
5 – Hvilket grej endte du med at tage med – og hvilke overvejelser lå der i det?
– Jeg valgte min lille stang, da jeg tænkte, at den var nem og let at håndtere, bære rundt på og pakke ned i rygsækken. Jeg forestillede mig, at den ville være god til at fange småfisk, men også sjov at bruge til eventuelle større fangster. Den mere robuste stang tog jeg med i håb om at fange nogle små fisk, jeg kunne bruge som agn, og så have den større stang klar til geddefiskeri.
Det grej, jeg valgte at medtage i min lille grejboks, var alt sammen noget, jeg tidligere havde fanget fisk på og var fortrolig med. Jeg følte ikke, at det var tiden til at eksperimentere, men derimod at vælge det, jeg følte, var det sikre valg.
Anne er en rutineret allroundfisker, der fisker alt fra havørred til aborrer og gedder.
6 – Ændrede det at være afhængig af en fangst til mad din glæde og oplevelse ved selve fiskeriet – og fangsten?
– Det at være afhængig af fangst til mad påvirkede indimellem min glæde og oplevelse ved selve fiskeriet og fangsten. Hvis jeg stod ved vandet og ikke kunne få fisken til at bide på krogen, kunne det være utroligt frustrerende og også lidt psykisk hårdt, og kunne skabe en tvivl hos mig selv som lystfisker. Man skal virkelig ikke undervurdere, hvor meget indflydelse det har at have væske- og ernæringsdepoterne fyldt godt op i ens dagligdag. Det betyder jo en kæmpe del for energiniveauet samt det at have et tørt og varmt sted at gå i læ og sove. Når energien og kræfterne først falder, er det heller ikke altid, at man tænker lige klart, logisk eller løsningsorienteret. Overskuddet kan hurtigt halte, og den generelle overlevelse kan blive udfordret. Så selvom jeg elskede at fiske og heldigvis stadig gør det, var det altså ikke altid glæden ved fiskeriet, der drev mig i vildmarken.
7 – Hvordan var det at være “Alene i Vildmarken” med fiskegrejet som den primære mulighed for at få mad? – har det givet dig et andet forhold til dit liv og dit fiskeri efter, at du er kommet hjem?
– Det at være med i “Alene i Vildmarken” med fiskegrejet som den primære mulighed for at få mad var faktisk ret trygt for mig, da det lå inden for mit speciale. Igennem de seneste år har jeg dog dyrket catch and release mere og mere inden for fiskeriet generelt. De fleste havørreder, jeg fanger herhjemme, sætter jeg ud igen. Dog kan jeg engang imellem godt tage en enkelt fisk med hjem, men jeg fylder aldrig fryseren op.
Hvad angår aborre og gedder, har jeg også i mange år sat dem ud igen. Jeg tror, det er cirka 10 år siden, med undtagelse af min tid i vildmarken, at jeg sidst spiste både gedde og aborre. Så det var lidt specielt i starten at spise fisk, som jeg normalt aldrig på nuværende tidspunkt ville have spist. Men i vildmarken handlede det om at overleve, og derfor var der ikke noget, der for mit vedkommende hed catch and release.
Jeg tror ikke, at vildmarken har ændret mit forhold til fiskeriet til noget mere ekstremt. Jeg har dog kun genudsat de fisk, jeg har fanget, efter jeg kom hjem, og jeg tænker måske endnu mere over, hvor vigtigt det er at passe på naturen generelt, så andre også kan få ligeså fede outdooreventyr og fiskeoplevelser som jeg selv.
8) Hvad var den største fiskeoplevelse på turen.
– Den største fiskeoplevelse var at opleve Finland for første gang. Det stod faktisk på min bucketliste! Der var noget helt magisk ved at fiske så højt oppe i Norden, omgivet af den storslåede natur. Selvom fiskeoplevelserne kunne være barske, var det en helt unik og uforglemmelig oplevelse at være der.
9) Skulle du efter turen vælge 1 stk grej du ville medbringe hvis du en dag styrtede ned fra et fly og var alene i vildmarken – uden support – hvad skulle det så være?
– Hvis jeg efter turen skulle vælge ét stykke udstyr at medbringe, hvis jeg en dag styrtede ned fra et fly og var alene i vildmarken uden support, ville det nok være min lille, lette stang. Jeg ville have den færdigrigget med min pålidelige gamle Bomber wobler i guld/sort på 9 cm. Den wobler har været med mig gennem mange fiskeeventyr og har vist sig at være effektiv til at fange en bred vifte af fiskearter: gedder, aborre, bækørreder, fjeldørreder, havørreder og makrel. Jeg føler, at den ville give mig et godt udgangspunkt for at skaffe mad og overleve i vildmarken. Og så elsker jeg simpelthen det alsidige ved noget udstyr, der kan være effektivt til flere forskellige arter.
Anne har fisket en del efter gedder og aborrer i Sverige, hvilket har været en god erfaring at have i bagagen under optagelserne til den nye sæson af “Alene i Vildmarken”.
