EN SMUK ALBINO GRÆSKARPE
– Tina og jeg var et smut i København i går for at se min søn spille en fodboldkamp, fortæller Leo Magnusson. – Bilen var pakket med karpegrej, så vi benyttede lejligheden til at besøge et fiskespot på hjemvejen, og det skulle vise sig at være en rigtig god ide, for efter en lille time gik bidmelderen.
– Glæden var stor, da karpen viste sig at være en græskarpe i albino udgave. Den specielle fisk nappede et boiliemix med banan og mango. Den var bare smuk, og blev nænsomt sat ud igen efter et par billeder. Tak til Tina for de gode billeder og den sikre landing med nettet. Albino græskarpen var 73 cm og 4,3 kg – hvilket er min nye PR, slutter han.
Husk at du kan finde en hel masse artikler om mede- og karpefiskeri i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
Har du selv fanget en god fisk, så send meget gerne din historie samt nogle gode billeder til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.