Hvis du ikke allerede har opdaget det, så får du lige et tip, der kan give dig uvurderlige mængder af viden og masser af inspirerende læsning til de mange mørke vinteraftener, der ligger og venter forude. Alt sammen ganske gratis.

Du har sikkert set, at vi løbende lægger nye større artikler op. Ud over de daglige nyhedsopdateringer, som der typisk er 3-6 af, lægger vi også cirka hver anden dag en ny stor artikel op på Fisk & Fris artikelarkiv. Det kan enten være en helt ny artikel – eller det kan være en af de mange artikler, der tidligere har været trykt i det gamle Fisk & Fri magasin – men som endnu ikke har været publiceret on-line. Og der er rigeligt at vælge imellem. Pt er der nemlig cirka 600 større artikler samt tusindvis af blogposts, så det er bare med at komme i gang med overflødighedshornet af information og spændende læsning om vores fantastiske hobby. Vi har artikler om samtlige former for fiskeri, der er delt ind i kategorierne kystfiskeri, åfiskeri, predatorfiskeri, hav- og småbådsfiskeri, guide til fiskepladser, spinnefiskeri, fluefiskeri, medefiskeri, put and take fiskeri, trolling, grej & beklædning, biologi, miljø & debat, portrætter, mad og fiskerejser samt fiskeri generelt.

Har du selv lyst til at skrive artikler for Fisk & Fri, så er du velkommen til at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller skrive til telefon  30 70 02 36.

 

Tohatsu

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This