dag_1Søndag den 25. maj står en masse frivillige klar til at hjælpe dig med at få din første fisk på krogen. Lokale foreninger og fiskesteder arrangerer sammen med Danmarks Sortsfiskerforbund Lystfiskeriets Dag 2014, som er et åbent arrangement og en mulighed for at prøve kræfter med lystfiskeriet for alle interesserede.

Lystfiskeriets Dag er for alle – unge og gamle. Det er en dag, hvor hele familien kan være med og få gode oplevelser sammen. Tag roligt dine børn eller børnebørn med ud, lad dem tage en ven med og oplev, hvordan lystfiskeri kan skabe nærvær, samhørighed samt gode oplevelser derude ved vandet. Vær dog klar over, at det ofte ender med, at den største fangst på dagen er lysten til at ville ud med snøren igen.


Bag Lystfiskeriets Dag står masser af frivillige samt lokale foreninger og fiskesteder. Den store, lokale opbakning gør, at arrangementet når ud til hele landet. Du kan derfor finde et arrangement umiddelbart nær dig på www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag

dag_2Få hjælp til at komme i gang
På Lystfiskeriets Dag vil de mange hjælpere gøre det let for dig at få de første gode oplevelser med Lystfiskeriet. De står klar til at hjælpe, således at du blot skal koncentrere dig om at nyde dagen, naturen og forhåbentligt din første selvfangede fisk.

”Det er en helt unik mulighed for at komme godt i gang med fiskeriet. Over hele landet står rigtig dygtige fiskere klar til at lære fra sig, så hvis man ikke før har haft held med at fange sin først fisk, så skal man gribe chancen og tage afsted den 25. maj”, siger Ronny Lagoni Thomsen, aktivitetskoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund. Han fortsætter: ”For Danmarks Sportsfiskerforbund handler dagen om at gøre opmærksom på de glæder lystfiskeriet tilbyder. Du kan med fiskestangen i hånden opleve mange forskellige ting, vigtigst er dog den nære tilknytning til naturen samt den dybe ro og livsglæde fiskeriet giver alle mennesker.”

Spiludvikler tænker ud af boksen
Lystfiskeriets Dag arrangeres i samarbejde med Rovio – spiludviklerne bag Angry Birds TM, der har den klare holdning, at sunde børn er børn med et nært forhold til naturen. Her ser de lystfiskeri som den perfekte aktivitet, hvilket er baggrunden for, at de er gået ind i et samarbejde med grejudviklerne Rapala om en indsats rettet mod børn i forhold til at få dem med ud at fiske. Så selv i en tid med tablets, smartphones, computere og on-line/off-line udfordringer har gode og ægte oplevelser i naturen en vigtig plads i forhold til at opleve livsglæde og nærhed med naturen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This