I år afholdes der Samsø Cup for 11. gang på den skønne ø. De ti tidligere år har man afholdt konkurrencen i foråret, men efter at Hornfiskefestivalen er blevet en stor en succes og lokker mange til i maj måned, har man valgt at flytte Samsø Cup til 6-7 sept.
Samsø byder på et suverænt havørredfiskeri i sensommeren og efteråret, og der er stadig en hel del multer omkring øen på denne årstid. I konkurrencen er der masser af fine præmier for de største havørreder, multer og fladfisk.
Med en kystlinje på ca. 120 kilometers smukke og fiskerige strækninger, er der plads til masser af deltagere. Og med alt fra fjord til storslåede åbne kyster rundt om hele øen er det aldrig svært at finde en plads med læ.
Deltagergebyret ved forhåndstilmelding til og med søndag den 31. august er 150 kr. (Jyske Bank: 6260-1260250)
Betaler du over bank, er du automatisk registreret. Du kan også tilmelde dig fredag aften inden konkurrencen på Sælvigbugtens Camping. Så koster det 200 kr.
Konkurrencen arrangeres af Samsø Sportsfiskerforening og Sælvigbugtens Camping.
Lørdag aften kl. 20-22 er Samsø Sportsfiskerforening vært for en hyggelig aften med grill-pølser og brød til alle deltagere.
Præmieoverrækkelsen finder sted søndag kl. 12:30 ved Sælvigbugtens Camping. Det er også her størstedelen af de deltagende gæster overnatter.
Yderligere oplysninger fås hos:
Sælvigbugtens Camping v. Birthe Snedker 86 59 07 07 og
Samsø Sportsfiskerforening – Johnny Strandby – 42312248 -daddysdisco@gmail.com
Eller kig ind på:
www.samsoe-sff.dk
www.saelvigbugtens-camping.dk
Husk at reservere plads på færgen i god tid!
Sejler Kalundborg – Kolby Kås og Hou – Sælvig
tlf. 7023 1515 www.samsoefaergen.dk