Lars Lauersen med en af de helt rigtige. En kapital blankfisk fra Bornholms smukke sydkyst.

Lars Lauersen med en af de helt rigtige. En kapital blankfisk fra Bornholms smukke sydkyst.

Vil du være en af 16 deltagere der tager med Fisk & Fri til klippeøen Bornholm i den bedste havørredtid på året, så skal du være hurtigt ude…

Den 28.-30. marts arrangerer Fisk & Fri et brag af et kystkursus på Østersøperlen Bornholm. Som læser af Fisk & Fri har du nu en enestående mulighed for en luksusweekend på havørredernes ø. Og det i den absolut hotteste periode, til en uhørt lav pris. Fisk & Fri stiller et stærkt hold af guider til rådighed, som vil lære dig at fiske Bornholms ørreder og forhåbentligt guide dig til en af de helt store.


Når du ankommer til øen fredag eftermiddag/aften vil du blive indlogeret i to-mandsværelse på Hotel Verona, der vil være vores base for weekenden.

Per Sjöstöm, som er indehaver af den dejlige lille hotelpension, ser til at du ikke går sulten, mens vores lokale guide og forfatter til bogen Bornholm lystfisker guide, Poul Stadler tegner og fortæller om det ekstremt spændende fiskeri, du skal be­drive de efterfølgende to dage, hvor bl.a. Andreas Aggerlund, David Thormar og Poul Stadler vil vise dig rundt på øen.

Tre specialmalede Bornholmerpile fra OGP, som er perfekt til Bornholms ørreder på netop denne årstid.

Tre specialmalede Bornholmerpile fra OGP, som er perfekt til Bornholms ørreder på netop denne årstid.

Lørdag aften efter en overdådig middag vil kystfiskerne David Thormar og Andreas Agger­lund, der tilsammen har flere tusinde havørreder på samvittigheden, give dig et grundigt indblik kystfiskerit finurligheder.

Efterfølgende vil der være råhygge og fluebinding, samt grejgennemgang til dem der lyster, men der er også tid til at nyde en lille en i godt samvær. Søndag står igen i havørredens tegn og vi vil fiske armene af os, inden vi om aftenen tager færgen hjem.

Med en pris på kun 3500,- og bare 16 pladser, skal være hurtig for at komme med til dette eksklusive arrangement.

 

 

Inkluderet i prisen er:
– Fuld forplejning og ophold på Hotel Verona fra fredag til søndag.
– Guidning af nogle af landets bedste kystfiskere, samt et uvurderligt pladskendskab.
– En gavepakke med bl.a. tre specialmalede Bornholmerpile fra OGP, som er perfekt til Bornholms ørreder på netop denne årstid.
– Foredrag om Bornholms bedste pladser samt kystfiskeri generelt.

Det med småt…
Du skal selv sørge for transport til Bornholm og som udgangspunkt have egen bil med, men Fisk & Fri er selvfølgelig behjælpelige med at arrangere sammenkørsel. Diverse drikkevarer er ej heller inkluderet i prisen. Tilmelding hos Jens Bursell på jb@fiskogfri.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This