– Det var en kold og klam morgen med minusgrader, da jeg kom til en plads på den svenske sydøstkyst, vi havde fisket dagen inden, fortæller Andreas Johnsson, der er prostaffer for Renzstein.se. – Desværre var fiskene forsvundet.

– Det var overskyet og nedbøren skiftede imellem regn, slud og rigtig sne. Fiskeriet gik super langsomt, og det var først tidligt på eftermiddagen ved 13-tiden, at vi fik vores første aborre i nettet. Herefter begyndte det at gå lidt hurtigere med huggene, og netop da solen gik ned bag trætoppene, huggede den fantastiske fisk, som du kan se på billedet.

– Aborren, der var 49 centimeter og hele 2170 gram, huggede på en Rensworm i farven green pumpkin på et 3.5 grams NED-jighoved, der blev fisket ekstremt langsomt slæbende hen ad bunden.

– Hugget så jeg blot ved, at det gav et lille nøk i stangtoppen, og efter et lynhurtigt modhug kunne jeg straks mærke, at det var en virkelig god fisk. Det var dog først, da vi i nettet så, hvor bred og høj den var, at vi for alvor fornemmede, hvor stor den var. Og – på vægten poppede øjnene nærmest ud, da vi så, at den var et fint stykke over de magiske to kilo. I sandhed et minde for livet og en gammel drøm, der gik i opfyldelse, slutter han.

 

Friluftsland

    Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This