Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.
Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred.
AF ERIK TVESKOV
DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.
Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.
Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.
Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.
KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.
– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.
Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.
Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.
Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.
FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.
Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.
Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.
Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.
Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.
– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.
KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.
Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.
Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.
– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.
Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.
Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.
– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.
