– Sensommer og tidligt efterår kan byde på et fantastisk fiskeri efter store torsk i Langelandsbæltet, fortæller Ninja Klapwijk fra Holland til Fisk & Fri. Hvert år  besøger vi Langeland i Danmark og det er kun for at fange  de  store torsk som samler  sig i bæltet, og her taler vi om 10+ kg torsk. Årsagen er i de varme måneder, at torskne søger til dybere vand, hvor der er godt med  strøm, hvilket i Langelandsbæltet er ensbetydende med at fiske i selve  sejlrenden på 30 meters dybde eller mere. I selve sejlrenden er bunden lidt forskellig og tit er der små dybdeforskelle – og det er ofte lige der, at torsken befinder sig.

– Når man har fundet bulerne med torsk, så er det nemt at fange dem. men man skal først finde dem. I år 2020 fik vi fire målerfisk over 100 cm med den største på 103 cm og vi havde dobbelt hookup med en fisk over 100 cm, så det var en oplevelse for livet.

– Alle torsk fanger vi på shads, og de bliver halet langsomt ind til båden, hvorved de ikke få dykkersyge, så de  kan genudsættes igen uden, at fisken dør. Vi er nemlig C&R lystfiskere med mottoet SDM: “Size Does Matter”. Vi elske at fange store fisk, men genudsætter dem nænsomt igen i den bedste form som det overhovedet kan lade  sige gøre. Så kan vi nemlig nyde vores fiskeri på Langelandsbæltet i mange år fremover.

Her får du en lille video med nogle højdepunkter fra vores ferie.

 

Garmin Quatix

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This