Det er natfluefiskeriet i Karup å, som Kim V Nielsen dyrker. Det gav denne havørred på 7,02 kilo.KARUP Å står stærkt i denne sæson, hvor mange storørreder har måttet lade livet. Her kommer endnu én fra den 11. september, hvor Kim V. Nielsen fra Sunds var ude at svinge rørfluen over åens gustne og giftige havørredsving.

– Jeg kørte til Karup Å lørdag lige efter midnat sammen med min fiskekammerat Mogens Thomassen. Det var dejlig vindstille, dog lidt tåget, men der skulle fiskes alligevel. Vi havde fisket en times tid, hvorefter det var tid til en varm kop kaffe og lidt hyggesank. Vi genoptog fiskeriet og kort efter kom hugget ved egen side, indleder Kim og fortsætter.

– Tågen havde lettet en smule ved 03-tiden, om det var det der udløste hugget ved jeg ikke, men en god fight startede. Mogens gik lidt opstrøms. Han kom dog ned til mig, efter jeg havde råbt. Cirka et kvarter efter kunne Mogens sikkert håndlande min fine fisk på 7,02 kilo og 81 centimeter. Det var en stor lettelse, da den lå sikkert i græsset, fortæller Kim.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This