Gunnar Lie med en flot havbars på 3,04 kilo, der lod sig overliste af Kinetic 360 gennemløber ved Bulbjerg. Fisken er tilmeldt Fisk og Fri’s Rekordfisken. 01-08-2012 – DEN 25. JULI var Gunnar Lie fra Fjerritslev taget til Bulbjerg for at fiske fra kysten.

Det varme sommervejr betød at havørredfiskeriet blev sat lidt på hylden, hvorimod det var på sin plads at gå efter havbarsene.

– Jeg var ved stranden ved kl. 18.30, og kl. 19.30 var det klassikeren med et bundhug, der blev levende, som jeg oplevede. Kun 10 meter fra land faldt hugget, og da jeg opdagede det ikke var bunden, og havbarsen opdagede det ikke var en tobis den havde gabt over, havde vi hver sin mening om, hvad vej den skulle. Men efter et par brutale udløb måtte den med en bølge op på land, fortæller Gunnar.

På land sagde vægten 3,04 kilo og længden var 61 centimeter. Dagen bød på endnu en havbars på knap et kilo.

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This