Ny stang i julegave gav to fine havørreder omkring kiloet til Kasper Olsen fra Odense. 6-1-12 – MELLEM JUL OG NYTÅR var Kasper Olsen på 14 år fra Odense taget en tur til kysten sammen med vennen Leif. De valgte at køre til Stavre nord for Kerteminde.
– Jeg havde netop i julegave fået en ny fiskestang, en Savage gear spin 7-23g, som lige skulle afprøves. Leif startede ud med et lille rødt blink, hvorefter jeg prøvede noget helt andet – en kobberfarvet Möresilda. Der gik ikke lang tid før jeg fik et kæmpe hug, og efter en lille fin fight kunne jeg lande en fin havørred på 44 centimeter og 1,2 kilo, fortæller Kasper og fortsætter.
– Der gik yderligere et kvarter, før jeg på samme blink fik kroget en ny havørred på 43 centimeter og godt 1 kilo. Det var en rigtig god dag med fine fisk og godt humør, selvom Leif ikke fangede noget, fortæller Kasper.