Dagen igennem er der til laksepremieren ved de vestvendte jyske åer taget rigtig mange flotte laks af de håbefulde lystfiskere. En af de dygtige og heldige lystfiskere var Søren Olsen:

– Efter 12 sæsonstarter i Ribe Å uden laks var det endelig min tur til at få flex på klingen, fortæller han. – Dagen startede med en kold omgang uden fisk på den første plads. Men – jeg tog en kort køretur, og så var jeg i gang igen.

– Efter cirka en halv times fiskeri huggede laksen, fortsætter han. – Den gav en rolig kamp og kom fint i nettet. Det var en flot laks på 95 centimeter og 8.4 kilo. Dagen gik herefter roligt for mit vedkommende, for nu havde jeg jo ikke så travlt længere.

– Meeeen – jeg skulle da lige vise drengene, hvordan det sku gøres, så jeg kastede lige igen i det hurtige vand, hvorefter en ny laks kom på. Den var stor og stærk – og blev bare ved med at tage line af hjulet. Endelig – efter cirka 10 minutters kamp kunne jeg lande fisken, som var 103 centimeter lang og ganske tung. Jeg fik lige et par billeder af fisken, inden den fik friheden igen. Det var virkelig en rigtig god dag ved åen, slutter han.

 

Grejxperten

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This