struds-kehlerDebatten om et potentielt forbud mod levende agn fortsætter, og vi har igen modtaget et indlæg fra Steen Kehler, som han kalder ”Strudsefinten fra DSF – og hvad så nu?”. Indlægget er et respons på, at DSF ikke vil svare på hans spørgsmål: – Set med mine øjne er det evident, at Verner W. Hansen fører lystfiskerne bag lyset, når han på www.fiskogfri.dk skriver: ”at det altså ikke er forbundet, der har foreslået et forbud mod levende agnfisk”. Det faktum, at han ikke ønsker eller kan dokumentere det modsatte, understreger blot denne pointe, lyder det fra Steen Kehler, som mener, at Verner W. Hansen bør erkende, at han ikke har opbakning fra lystfiskerne til at støtte forslaget om et forbud mod levende agn – og derfor bør tage konsekvensen af det: Slå bremsen i mod et forbud.

Af Steen Kehler


[poll id=”2″]

At Verner W. Hansen/DSF ikke ønsker at svare på spørgsmål, som helt naturligt afledes af et faktuelt kronologisk forløb af hændelser samt direkte henvisninger til Dyreværnsloven og Fiskeriloven – kan kun skyldes en eneste ting: Verner W. Hansen/DSF ved, at han/DSF er direkte medansvarlige for lovforslaget og at Verner W. Hansen/DSF NU ved, at det er afsløret.
Og hvordan kan jeg så sige det med sikkerhed?

– Jo! For Verner W. Hansens argumentation i alle de svar, indlæg osv., som han er kommet med vedr. lovforslaget, har alene handlet om, at han siger, at det er Det Dyreetisk Råd, som er skyld i forslagene.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162022 = Fiskeriloven
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162911 = Dyreværnsloven

– Men faktum er: Det Dyreetisk Råd (”DR”) slet ikke har kompetence til; at lægge op til noget eller at stille forslag til lovgivning og altså at være skyld i det, hvilket jo dels fremgår af Dyreværnsloven § 25, men i særdeleshed ved det, som Bengt Holst jo selv sagde på mødet i § 7 udvalget d. 20/11 2013 ”Bengt Holst fra Det Dyreetiske Råd orienterede omkring Det Dyreetiske Råds udtalelse om lystfiskeri. Udtalelsen er ikke oplæg til lovgivning, men oplæg til politisk debat” www.fritidsfiskerforbundet.dk/7_udvalg.htm

– Faktum er: At når det gælder rådgivning vedr. lovforslag til Fiskeriloven og det rekreative fiskeri, så er det alene § 7 udvalget, som har denne kompetence og da Verner W. Hansen udtalte d. 20/11 2013: “…mente også, at brug af levende agn bør forbydes.” så er Verner W. Hansen som minimum medansvarlig for lovforslaget. Til dette møde var der jo ifølge referatet kun to af de 23 tilstedeværende, som ønskede et forbud mod levende agnfisk med begrundelse i det dyrevelfærdsmæssige – nemlig Verner W. Hansen og Bengt Holst.

Og dermed falder al DSF´s/Verner W. Hansens argumentation jo til jorden med et brag, og det er jo nok det, som Verner W. Hansen han har indset; at det er gennemskuet – og at han aldrig sagligt ville kunne modargumentere de fakta, som jeg har fremlagt.

At Verner W. Hansen argumentation vitterlig er værdiløs – det viser, de to udtalelser (A og B – nedenfor), som Natur og Erhvervsstyrelsens Formand Jakob Munkhøj Nielsen kom med, ved at minde § 7 udvalget og Verner W. Hansen om, på mødet d. 20/11 2013 (A) ”at Det Dyreetiske Råd har fået en svær opgave, der er snævert defineret. Det er Fødevareministeriets opgave at vurdere, hvad der fremadrettet skal gøres i forhold til dyrevelfærden i lystfiskeriet. Fødevareministeren er orienteret om Det Dyreetiske Råds udtalelse om lystfiskeri, og er ikke indstillet på, at put and take fiskeri skal forbydes. Fødevareministeren mener derimod, at forbedringer hovedsageligt bør komme ad frivillighedens vej. Der bør derfor reflekteres over, hvad aktørerne hver især allerede gør, og hvad aktørerne fremadrettet kan gøre for at håndtere fisk på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis”

(B) ”Det blev konkluderet, at det bør undersøges, hvad der eventuelt kan gøres for at tage hensyn til nogle af de anbefalinger, som fremgår i udtalelsen. NaturErhvervstyrelsen vil reflektere over bemærkningerne fra udvalget, og samle op herpå med henblik på opfølgning – forventeligt i 2014”

– Og sammenholdes (B) med de ”bemærkninger” som Verner W. Hansen og Bengt Holst kom med, så er det udover al tvivl bevist, at Verner W. Hansen er medansvarlig for; at ministeren er kommet til den vurdering, at et lovforslag kunne være det rigtige…
Da det er et faktum, at DR og dermed Bengt Holst ikke er rådgivende i forhold til lovgivning vedr. Fiskeriloven/Rekreativt lystfiskeri – og det på mødet kun var Verner W. Hansen og Bengt Holst, som har ønsket og anbefalet et forbud ud fra det dyreetiske – så er Verner W. Hansen altså alene ansvarlig for at have rådgivet og anbefalet Fødevareministeren til at lave lovforslaget, da Bengt Holst jo som Formand for DR selv havde lavet ”udtalelsen om lystfiskeri”.

At Verner W. Hansen og de ”Sportsfiskere”, der i tanke kan siges at have den samme ideologiske grundholdning, de sammenlagt udgør et mindretal af lystfiskerne i Danmark på (10-25 %) https://www.fiskogfri.dk/et-vink-med-en-vognstang/ – så betyder DSF´s/Verner W. Hansen´s enegang, med et rådgivende ønske om et forbud og en direkte støtte til et forbud, at det er i direkte modstrid med flertallet af lystfiskernes ønske og vilje, og dermed ikke er i ”Lystfiskeriets interesse”.

Når vi snakker om lovgivning vedr. en specifik defineret interessegruppe, er følgende normal praksis: Hvis en ikke rådgivende udtalelse som den fra DR skal kunne komme på tale, så det resulterer i, at en minister vil lave et lovforslag med baggrund i udtalelsen, vil det først og fremmest kræve, at det i det her tilfælde var Lystfiskeriets repræsentant i det rådgivende § 7 udvalg, som selv ønskede et forbud. Det er nemlig uhørt at en minister skulle indføre et forbud ved lov, som ikke havde opbakning hos den interessegruppe, som forbuddet berører – i det her tilfælde altså lystfiskerne. Det ville være fuldstændig unaturligt i forhold til dansk standard – medmindre der var meget alvorlige konsekvenser ved ikke at indføre det. Men – der er jo absolut ingen alvorlige konsekvenser ved at undlade at indføre det, så det er ikke bare unaturligt, men også uberettiget og når man ser på, hvad fisk ellers udsættes for i forbindelse med fiskeri, så er det også decideret ufornuftigt.

Jeg tvivler på, at man ville kunne få nogen som helst til at tro på, at Fødevareministeren ville indføre en lov, hvis den er; både unaturlig og uberettiget samt ufornuftig – med mindre nogen på en eller anden måde kunne fjerne det unaturlige- og uberettigede element, og så ellers rådgive og lade det være op til ministeren selv at fjerne det ufornuftige element. Men det kunne Bengt Holst og Verner W. Hansen altså! – At ministeren selv kunne fjerne det sidste element, det ses af det svar, som jeg fik af ministeren på min henvendelse til ham: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/spm/534/svar/1162131/1408042.pdf

At Verner/DSF undlader at svare på de naturlige spørgsmål, som afledes direkte af de fakta som set med mine øjne beviser, at DSF/Verner W. Hansens udtalelse d. 20/11 2013 er den rygende pistol i forhold til, hvem der kan siges at være ansvarlig for lovforslaget – det er ikke bare arrogant men også meget utroværdigt og svagt. Det er vel næppe det, som normalt er kendetegnet ved ”sportsmanship”, som DSF´s værdigrundlag ellers hviler på?
”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”? ”sportsmanship”?

Med afsæt i ovennævnte, er det set med mine øjne evident, at Verner W. Hansen fører lystfiskerne bag lyset, når han på www.fiskogfri.dk skriver: ”Men nu er det altså ikke forbundet, der har foreslået et forbud mod levende agnfisk”. Og det faktum, at han ikke ønsker/kan dokumentere det modsatte, understreger blot denne pointe endnu mere.

– Men hvad så nu? – For at kunne svare på det spørgsmål, så vil jeg starte med en udredning:
I den samfundsmæssige udvikling, der pt. er i Danmark, fokuseres der på mere bæredygtighed og mere skånsom behandling vedr. brug af dyr. Denne udvikling, som kan kaldes for den naturlige udvikling, styres nu engang bedst, når der dels bruges saglige/fornuftige argumenter samt oplyses, rådgives og vejledes i, hvordan en mere bæredygtig og skånsomme brug af dyr kan implementeres. Herudover vil samfundet kunne give et økonomisk incitament, hvis økonomi er en bremsende faktor for den ønskede udviklingsretning.

Brugen af rollemodeller og disses adfærd er alment anerkendt. Udover generel oplysning, råd og vejledning, er brugen af rollemodeller en af de absolut bedste måder til at styre den naturlige udvikling på. Og så længe rollemodellernes adfærd ikke er hyklerisk/dobbeltmoralsk, så vil samfundet automatisk vedkende sig og tilegne sig rollemodellernes adfærd i en eller anden grad.

Da økonomi ikke er en reel bremsende faktor for en udvikling i retning af mere bæredygtighed og skånsom brug af fisk i forbindelse med rekreativt lystfiskeri, vil en udvikling i retning mod dette altså bedst opnås dels ved at oplyse, rådgive og vejlede – og dels ved at opfordre og styrke rollemodellernes udvikling og implementering af nye metoder, grejtyper o.a.

En formynderisk lovgivning kan kun siges at være berettiget, hvis ikke der er en naturlig udvikling i den ønskede retning i overensstemmelse med samfundets normer og værdier.

Et ideologisk begrundet formynderi vedr. udøvelsen af lystfiskeriet for at styre udviklingen i en given retning, det vil være i modstrid med den naturlige udvikling, hvis ikke flertallet vedkender sig den pågældende ideologi, som er brugt som grundlag for formynderiet. Og hvis ikke der vil kunne siges at være både sagligt og fornuftigt argumenteret i forhold til samfundets normer og værdier samt at rollemodellernes adfærd i øvrigt er i overensstemmelse med den argumentation, som er brugt i forbindelse med formynderiet, så vil der ikke være almen forståelse og accept for formynderiet, hvilket betyder, at det vil blive betragtet, som en ufornuftig og unaturlig styring af udviklingen.

Helt konkret er der allerede en naturlig udvikling, hvor nogle af rollemodellerne er ved at implementere nye og mere bæredygtige og skånsomme metoder – fx ved brug af levende agnfisk, hvor man kan bruge monteringer uden kroge i agnfiskens krop (fx elastiktaklet). Samtidig er der for disse metoder jo saglige argumenter for, at der eksempelvis kan opnås bedre krogning og en mere naturlig præsentation samt at der bruges fornuftige argumenter fx at monteringen er mere skånsom, og at der vil kunne bruges færre agnfisk. Alt dette gør, at der udover det dyreetiske også rent praktisk er gode argumenter for at bruge de nye og mere skånsomme metoder: Argumenter som helt naturligt netop af sig selv vil fremme en frivillig udvikling mod en mere udbredt brug af skånsomme metoder som denne.

Det ideologiske formynderi vedr. brug af levende agnfisk er altså et uberettiget forsøg på styring af udviklingen, og da flertallet jo ikke vedkender sig den anvendte ideologi, så vil forståelsen samt accepten derfor ikke være almen, hvilket på godt dansk i praksis vil betyde; ligegyldighed og anarki overfor en eventuel lov, netop fordi den ikke er i overensstemmelse med de normer og værdier, som flertallet af lystfiskere/samfundsborgere har. Tilsvarende vil det også være svært for almindelige lystfiskere at mobilisere accept af forbuddet, så længe det er helt ude af trit med, hvad man i vores samfund ellers acceptere at fisk udsættes for – eksempelvis i forbindelse med fritids- og erhvervsfiskeriet, hvor fiskene udsættes for meget større lidelser end agnfisk. At lave et forbud mod levende agn, vil altså både være en unaturlig og ufornuftig samt uberettiget styring af udviklingen.

– Og hvis den uberettigede og utidige indblanding den sammenholdes med risikoen for ligegyldighed/anarki i forhold til overholdelse af det specifikke lovforslag, så vil det betyde, at der kontrolmæssigt skal bruges meget store ressourcer for at sikre, at loven overholdes. Herudover, så vil den uberettigede og utidige indblanding betyde, at folket generelt vil miste noget af respekten og forståelsen for anden lovgivning i et bredere perspektiv.
Derfor er der et par spørgsmål, som presser sig på:

1) Er et ideologisk begrundet lovmæssigt formynderi, som er i strid med majoritetens holdning, normer og værdier overhovedet godt – og er dette det rigtige for et demokrati? Mit svar er: NEJ!

2) Er de åbenlyse mulige konsekvenser i dette tilfælde overhovedet det værd? – Mit svar er: NEJ!

3) Bør der i stedet for bruges ressourcer på de virkemidler, som man ved, er befordrende for en naturlig udvikling af lystfiskeriet i Danmark? – Mit svar er; JA! Og det var også det svar, som Natur og Erhvervsstyrelsens Formand Jakob Munkhøj Nielsen på vegne af Fødevareministeren gav d. 20/11 2013 (A)

Men hvad så nu? Set med mine øjne bør der ske følgende:
– Verner W. Hansen bør erkende, at han ikke har opbakning fra lystfiskerne til at støtte forslaget om et forbud mod levende agn – og tage konsekvensen af det: Slå bremsen i mod et forbud. Dan Jørgensen bør ligeledes tage konsekvensen og trække sit lovforslag tilbage. Og så kan nogle af dem, som kan svare ja til spørgsmål 3), vel tage den derfra…, slutter Steen Kehler og afrunder med kommentaren: – Anarki og manglende respekt for anden lovgivning er ikke, hvad jeg ønsker for Danmark.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This