Jonas Dam og besætning udnyttede det gode vejr i går til, at udforske vragene i Østersøen.

-Vi sejlede tidligt ud fra Bagenkop da vi havde hørt, at der skulle stå godt med fisk på nogle vrag som tidligere har holdt store fisk, starter Jonas sin beretning.

-Da vi kommer frem til det første vrag, og det tikker ind på ekkoloddet kan vi allerede se, at det bliver en god dag – det var nemlig fyldt med fisk fortæller han, og fortsætter: -Vi når også kun lige ned, før vi alle står med fisk på, og da vi fisker med små pirke og lette stænger, får vi fuld valuta af de store fisk. På et tidspunkt får jeg et godt hug og min nye Westin Power Cast bliver spændt hårdt for. Efter en god fight kommer den op på siden af båden og vi får den løftet ind. Vægten viser 15 kg, og jeg kan dermed notere en ny personlig rekord. Vi fisker godt hele dagen, så mange stortorsk bliver genudsat på grund af kvoterne, slutter Jonas sin fortælling om en fantastisk fiskedag med topfisk på 15, 11,5 og 10,5 kilo.

Stort tillykke med de flotte fisk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This