suder

Simon Nielsen med sin 3,78 kilo tunge suder.

Flådfiskeri efter suder er en æstetiske oplevelse – og der er intet så spændende som at iagttage suderboblerne og flåddets mindste bevælgelser, mens mosekonen brygger og nattergalene synger i krattet. I sommernummeret af Fisk & Fri fortæller Lasse B Højrup, hvordan du skal bære dig ad med fiskeriet.

Suderfiskeri kan dog også dyrkes over bunden med bidmelder. Dette fiskeri dyrkede Simon Nielsen fra Søllested, da han fangede et pragteksemplar. Her følger Simons beretning.

Lasse B Højrup med en flot suder. Læs Lasses suderartikel i juni/juli-nummeret af Fisk & Fri 2015.

Lasse B Højrup med en flot suder. Læs Lasses suderartikel i juni/juli-nummeret af Fisk & Fri 2015.

– jeg har allerede landet et par fine sudere, og venter bare på at få en af søens store fisk, fortæller Simon i sin fangstrapport. – Min kæreste kommer et smut forbi, og mens vi sidder i bilen for at få varmen, hører min kæreste en bidmelder gå amok. Jeg farer ud for at tage stangen, men uheldigvis er fisken gået direkte i grøden. Jeg er meget forsigtig og prøver at få fisken ud af grøden uden den hopper af. Det lykkedes og en meget stærk fisk viser hvad den er lavet af. En god fight i 5-8 minutter går, før jeg med trætte arme netter denne fantastiske fisk.

Godt bygget uden skrammer, stor flot hale – der er intet at sige til at disse fisk er så stærke, når man kigger på deres muskulatur. Fisken blev selvfølgelig nænsomt genudsat til sine naturlige omgivelser, slutter Simon og tilføjer at den store fisk vejede 3,78 kilo.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This