Prægtig er den farvede havørred på 75 centimeter som Allan fangede en Salty ved Kalveboderne.20-03-2012 – VI BERETTEDE om fiskeriet på Kalveboderne i København i Fisk & Fri nr. 2, 2011, hvor det var muligt at overliste havørrederne i det tidlige forår.
Og lokaliteten er så sandelig værd at prøve – som Allan Lindsay gjorde den 4. marts. Han startede med at fiske ved Sjællandsbroen og ud langs Kalveboden. Efter et par timers fiskeri falder et tungt hug helt ude.
– Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en fisk med størrelse, og en hektisk fight begynder. Linen knækker dog lige før jeg skal lande den, men hvor jeg heldigvis får et solidt greb om haleroden. Derefter kan jeg løfte en stærkt farvet og overraskende tung hanfisk ud af vandet. Fisken bliver hurtigt fotograferet, målt til 75 centimeter og derefter genudsat, fortæller Allan, der samtidig også pointerer, at det hans største havørred til dato.