Det spiller ingen rolle, hvor mange toptunede agn man har i sin samling, hvis man fisker de forkerte steder. Det første skridt på vejen mod drømmefisken er derfor altid altid at få lokaliseret fiskene. Her giver Fisk & Fri’s nye skribent – storfiskeren Jörgen Larsson – sit bud på, hvor du skal finde de store sandart.
Tekst og foto: Jörgen Larsson
Fisk & Fri’s sandartekspert Jörgen Larsson med en af hans utallige storsandarter.
DEN HÅRDE SIDEVIND pisker så hårdt hen over søen, at jeg tvinges til at holde igen på farten, men til sidst kommer vi endelig i læ bag en stor odde. Vinden er så hård, at den trækker hele vejen omkring odden, men bølgerne er som forventet lidt mindre her. Tidligere på ugen fik min kammerat og jeg nogle mindre sandart i området – samt en flot syvkilos fisk.
Jeg krydser over kanten mod dybere vand, men det er først, da vi nærmer os pladsen, som producerede fisk for nogle dage siden, at de første sandart viser sig på ekkoloddet. Her er et stort plateau på 10-13 meneters dybde, der løber væk fra land og ender med at falde ud mod 17-18 meters dybde. Præcis her står sandarterne i midtvandet. På ekkoloddet kan vi tydeligt se, hvordan store stimer af småfisk kommer drivende med vinden, til de støder på kanten, som de siden følger ud i søen. Og sandarterne står klar og venter på dem!
Som på sidste tur er det fisk på 1-3 kilo som dominerer. Jonas, som er gæst i min båd denne dag, har aldrig prøvet pelagisk vertikalfiskeri. Jeg peger og forklarer – altimens han nyder det i skæppemål hver gang, det lykkes ham at kroge endnu en sandart.
Woblerfiskeri kan være en effektiv måde at afsøge store arealer for sandart.
PÅ TRODS AF AT VI FÅR FISK, er jeg ikke helt tilfreds med situationen. Sandarterne er koncentreret på et lille område, men hvor er de store fisk? I løbet af eftermiddagen aftager vinden en anelse – og jeg får et telefonopkald fra kammeraterne, der har bestemt sig for at prøve en anden plads, hvor der er endnu mere roligt. Og da vi ikke har fået nogle store fisk, hægter vi os med på vognen. Da vi kommer ud på åbent vand, hvor vi ikke længere ligger i læ fra odden, indser jeg dog, at vi måske har været lidt for optimistiske. Det blæser stadig en hel del, og der er ikke mange chancer for, at vi kan fiske effektivt på den anden side af søen. Vi beslutter os derfor for at vende om, hvilket viser sig at være en klog beslutning…
Tilbage på den oprindelige plads har siutationen forandret sig dramatisk. Vi får sandart på både fem og seks kilo – og det stopper ikke der. Indenfor blot en time lander jeg først en mægtig storsandart på 8,28 kilo, hvorefter Jonas får ny PR på 8,08 kilo!
Det er ikke let at forklare sådan en kovending i fiskeriet, men jeg tror, at vi kan takke vinden for det vilde fiskeri; en enorm stime byttefisk har samlet sig langs skrænten mod dybt vand, og det opplumrede vand giver perfekte jagtforhold for sandarten.
Den klassiske Hi-Lo wobler fra ABU har overlistet endnu en smuk sandart.
DAGEN EFTER ligger søen blank som et spejl. Alle de andre lystfiskere har selvfølgelig indfundet sig på succespladsen fra dagen før, men med en vis tvivlen får jeg overbevist mig selv om, at en anden strategi er bedre, nemlig at sætte kursen mod den plads, hvor vinden ramte allerhårdest dagen før.
Efter en stykke tids søgen, bliver jeg dog lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har truffet det rigtige valg. Pladsen udgøres af tre banker med dybder på 14-16 meter, hvorimellem der ligger en større banke på 9-12 meter. Forhåbningen om at vinden har samlet byttedyrene her, viser sig dog heldigvis at stemme. Ekkoloddet tegner massive stimer af byttefisk, men derimod ser vi ingen storsandart.
Jeg overvejer at returnere til den forgyldte plads fra dagen før, men så får jeg pludselig en idé. Normalt finder man sandarten på dybt vand lige uden for skrænten, men den hårde vind har måske presset fisken op på selve banken?
Oppe på selve banken viser det sig, at der ikke er byttefisk, men her finder vi tilgengæld sandarterne – og sammen med kammeraten Henrik oplever jeg en magisk formiddag, med over 20 samdart, hvoraf flere er fine fisk på fire, fem og seks kilo. Dagen topper med en syvkilos til Henrik og en 8,6 kilo til mig. Formodentlig havde gårsdagens hårde vind presset småfisk og sandart op på plateauet, men da vinden faldt, vandrede småfiskene tilbage – og vi var heldige nok til at finde sandarterne på toppen, inden de fulgte med småfiskene ud på dybere vand.
Pelagisk vertikalfiskeri er en fantastisk metode, når man går efter de helt store. Teknikken går i grove træk ud på at spotte gode fisk på loddet, holde båden i position lige over fisken – og derefter sænke jiggen lige ned foran snuden på fisken.
FISK PELAGISK. Sandarten er kendt for sin finurlighed og meget ekstreme hugperioder. Timer af håbløst dårligt fiskeri, kan derfor lynhurtigt afløses af de vildeste hugperioder – og omvendt. Tilsvarende kan steder der fisker fantastisk den ene dag, være fuldstændig fisketomme den næste.
Uanset om du troller med woblere, meder med agnfisk – eller vertikalfisker med jig, glæder den samme vigtige grundregel: Start med at lokalisere fiskene der hvor de samles under forskellige forhold og på varierende tidspunkter på året. Det er altid bedre at fiske én time det rigtige sted – end ti timer det forkerte sted.
Det næste skridt på vej mod succes ved vandet, er at finde den rigtig fiskedybde for dagen. Først derefter skal man begynde at fokusere på hvilke agn og farver, der kan tænkes at overliste sandarten i den aktuelle situation.
Sandarten skifter ofte dybde. Når den er inaktiv stiller den sig ofte ved bunden eller på dybt vand, for siden at bevæge sig op i vandet når den er mere aktiv. I meget næringsrige søer finder man i sommerhalvåret ofte sandarten højt oppe i vandet, fordi der simpelthen ikke er nok ilt i de dybere vandlag. Men – sandarten skifter også dybde og plads, som følge af ændringer i vind, temperatur, fødetilgang – og gydeperioden.
Storsandarten kæmper den sidste kamp for at undgå en tur op i båden.
SANDARTENS BEVÆGELSESMØNSTER er vigtig at have indsigt i, hvis man vil gøre sig forhåbninger om stabile fangster. Efter mange års intensivt fiskeri, har jeg fået et ganske godt billede af sandarternes naturlige vandringer i mine lokale vande.
Umiddelbart efter isen bryder op, finder man i et par uger sandarterne helt inde på lavt vand på blot 1-3 meters dybde. Formodentlig lokkes både byttefisk og predatorer til disse områder, fordi det lave vand hurtigere varmes op af forårssolen.
Når vandtemperaturerne stiger, vandrer sandarterne atter ud på dybere vand, inden de endnu en gang søger mod lavt vand for at gyde i april-maj. Når vinteren trækker ud, og foråret er koldt, strækker legen sig ofte over et længere tidsrum, men når gydningen er overstået, trækker fiskene tilbage mod dybere vand.
I april, hvor sandarten endnu ikke er fredet, er det altså ofte på det lavere vand, at man skal finde fisken, mens man efter premieren d. 1 juni ofte skal søge efter de forjættede fisk på dybere vand, hvor de opholder sig resten af sommeren, efteråret og vinteren.
Dette mønster er naturligvis en grov generalisering, for når det gælder sandart, så findes der definitivt ingen regler uden undtagelser. Forholdene kan selvsagt variere fra sø til sø afhængigt af dybder, topografi og forekomster af byttefisk, men ofte kan man overføre erfaringer fra det ene vand til det andet.
STRATEGI OG PLADSVALG er altså alfa og omega. I vande, hvor man ikke har fisket før, er det en god start at kigge på et dybdekort, hvor man i ro og mag kan studere topografien og udse sig de mest oplagte hotspots.
Lige efter legen findes sandarten ofte på det dybe vand lige udenfor legepladserne, men resten af sæsonen er det ofte i forbindelse med de allerdybeste partier af søen, at man finder de største eksemplarer.
I vande med få og små dybe områder, er det dermed let at pejle sig ind på de mest interessante steder, men i de store søer kan det være som at lede efter en nål i en høstak. Her gælder det om at forsøge og afgrænse de områder, man afsøger.
I nogle vande opholder sandarterne sig ofte nær fritliggende banker og skrænter, mens de i andre vande oftere findes pelagisk frit i vandet. I de mindre søer er fiskene ofte mindre mobile og mere forudsigelige i deres pladsvalg, mens de på store søer ofte er mere mobile og letpåvirkelige af vejr og vind.
VINDEKSPONEREDE OMRÅDER er altid interessante, og ofte kan det betale sig at holde styr på vindretningerne i dagene op til fiskeriet. Det varme overfladevand følger med vinden, og ofte kan man finde områder, hvor vandtemperaturen er 1-2 grader højere end resten af søen. Det er ofte her, at sandarterne opholder sig.
Finder du ikke sandarterne på vindsiden af en skrænt kan det ofte betale sig efterfølgende at afsøge læsiden også – specielt i den kolde årstid. Det er iøvrigt normalt, at sandarten følger efter smelten op på banker og kanten af skrænter, hvor smelten gyder i det sene efterår.
Jeg markerer altid fangstpladserne for større sandart på min GPS, for finder du først én storsandart, så er der ofte flere i området. Når du har fisket samme vand i et stykke tid, vil du ofte kunne se et mønster i, hvor de store fisk opholder sig. Det er nemlig sjældent en tilfældighed, når en stor sandart befinder sig på en specifik plads på et bestemt tidspunkt. Når man har lært at gennemskue og måske endda forudse disse mønstre, så er der gode chancer for at du ikke blot fanger én men også flere store sandarter.
