Langeland byder på et fantastisk havørredfiskeri med en stribe utroligt smukke kystpladser. Følg med Simon Gad på en odysse til den lange ø med de mange havørreder.

Af Simon Gad

Langeland byder på et eminent havørredfiskeri – det er bare med at komme afsted.

Langeland byder på et eminent havørredfiskeri – det er bare med at komme afsted.

NÅR EN HAVØRRED HUGGER, kan man ikke altid mærke, hvor stor den er. Det er ofte først i sekunderne efter, hvor fisken giver sig til kende – enten visuelt med sit blanke skær eller med den kraft der forplanter sig ud i stangen, at man for alvor få et indtryk af hvilken størrelse af fisk, man har på.
Oplevelsen af at lande en stor­ørred er en drøm for enhver kystfisker og noget man aldrig glemmer. Der er naturligvis langt mellem sådanne oplevelser, men har man ambitioner om at lande en storørred ved de danske kyster, så er Langeland et seriøst godt bud på destinationen, der kan gøre dine drømme til virkelighed.

Denne påstand eksemplificeres godt af en flok gæve kystfiskere fra Kolding Sportsfiskerforening der her i april måned var draget til den lange ø, og her oplevede et havørredfiskeri ud over det sædvanlige, som de sent vil glemme.
Respektable havørreder omkring den halve meter havde egentlig reddet turen, men så skete det, som alle kystfiskere drømmer om! De fik ikke bare én men to sølvblanke fisk, der vil kunne få enhver kystfisker til at bøje sig i støvet og sender storfangeren på direkte kurs mod havørredhimlen. Turens to topfisk endte med at blive en drømmefisk på 84 cm og 6,35 kg samt så en fisk fra en helt anden verden og dimension – anden fisk på 86 cm men 8,2 kilo. Og vi gentager – lige – 8,2 kilo. Så det er bare med at tage af sted til storørredens rige; Langeland.

Erling Maigaard med smuk havørred på 84 centimeter og 6,35 kilo taget på en Pattegris.

Erling Maigaard med smuk havørred på 84 centimeter og 6,35 kilo taget på en Pattegris.

FISKERIET PÅ LANGELAND ER FANTASTISK, for det er altid muligt at finde fiskevand, der passer perfekt til den enkeltes temperament, grejvalg og gåpåmod. Hvis vinden er for kraftig på østsiden og plumrer vandet op, kan man hurtigt lave et pladsskift til vestsiden og finde klart og stille vand, hvis det er det man ønsker.
Langeland er ikke bredere end 13 kilometer fra øst til vest, og dermed er det ikke særlig tidskrævende at foretage disse pladsskift. Det, sammenholdt med at øen er 52 kilometer lang, gør, at der er masser af kyst at vælge imellem i jagten på havørreden. Der er to muligheder for at komme til Langeland, enten fra Fynssiden via Langelandsbroen eller med »Færgen« fra Tårs til Spodsbjerg se linket www.faergen.dk/ruter.aspx.

Fiskeriet på Langeland topper i forårsmånederne, når de store træk ud af åerne begynder. April og maj giver ofte rigtig gode fangster af primært havørreder og gode kysttorsk, men i juli og august er Langeland et hotspot for multer. Derudover kan der hele året rundt dyrkes et kanon brændingsfiskeri rundt langs Langeland, med øens østlige side fra Tranekær til Gulstav som oplagte destinationer.
Turen starter på Langelands vestside lidt nord for Rudkøbing og går nordom Langelands nordspids ved Hou Fyr. Herfra tager vi videre til østsiden over Tranekær Fyr, sydpå til Vognsbjerg og sønden om Gulstav og Dovns klint. Turen slutter ved Ristinge Klint og – Hale.

Nedenfor Keldsnor Fyr er der nogle superfede havørredpladser.

Nedenfor Keldsnor Fyr er der nogle superfede havørredpladser.

PÆREGÅRDSBUGTEN. Vestsiden af Langeland bidrager med nogle super indbydende og spændende kystpladser, som næsten altid holder på nogle havørreder. Pæregårdsbugten strækker sig fra kysten ved Pæregård og nordpå til Korsebølle Rev.
Den første plads jeg vil fremhæve på strækket, er kysten neden for Pæregård. Fra Rudkøbing, som er den første by man kommer til, når man har passeret Langelandsbroen, følger man rute 305 nordpå mod Tranekær. Ved en lille landsby Frellesvig kører man ned til venstre og for enden af vejen kan man parkere og gå det sidste stykke vej ned til vandet.

Der er tale om en plads med en rigtig leopardbund. Her er spredte sten og tangformationer, hvor man primært skal dyrke vadefiskeri med enten spinne- eller fluestang. Man vader nordpå mod den næste plads, og der er chance for fisk på hele strækket. Det er en typisk forårsplads, når det store træk af havørreder er på sit højeste, og det vil oftest være her, man har succes med sit fiskeri. Brug som spinfisker let grej og afsøg tangbælterne, der går på langs af stranden. Fluefiskeren har gode forhold at fiske under og det er behageligt at vadefiske på denne plads, da man primært går på sandbund.

Ved Tranekær Fyr er der nogle fine badekar, der kan holde nogle rigtig gode fisk.

Ved Tranekær Fyr er der nogle fine badekar, der kan holde nogle rigtig gode fisk.

STRANDBY. Hvis strækket ved Pæregård ikke giver fisk, kan man fortsætte lidt længere nordpå til Strandby. Fra rute 305 skal man, lige inden man kommer til Tranekær, dreje til venstre mod Strandby og fortsætte af denne vej hele vejen til parkeringspladsen ved kysten. Som den foregående plads er det en rigtig god forårsplads med afvekslende bundforhold og en moderat dybde inde under land. Vadefiskeri giver derfor klart de fleste kontakter til fisk. Der er et par rigtig spændende og gode rev på strækket nordpå, som virkelig indbyder til at blive udforsket, og man går sjældent forgæves under sådanne ekspeditioner. Jeg har erfaring med, at der er god aktivitet i forbindelse med vandskiftende på denne plads, hvor fiskene bliver mere aktive og kommer ind for at jage.

NORDLANGELAND. Den nordlige del af Langeland byder som resten af øen på et forrygende godt fiskeri, og pladser som Dageløkke, Hou Fyr og Snøde Øre er nærmest ensbetydende med spændende havørredfiskeri. Disse pladser har jeg skrevet om i en tidligere udgave af Fisk og Fri og derfor går turen nu fra Strandby tværs over øen til en af de pladser på Langeland, hvor chancerne for storfisk er allerstørst – nemlig Tranekær Fyr.

Ib Noes med sin kæmpehavørred på 86 centimeter og 8,2 kilo taget på en Bornholmerkøl.

Ib Noes med sin kæmpehavørred på 86 centimeter og 8,2 kilo taget på en Bornholmerkøl.

TRANEKÆR FYR. Det smukke og idylliske Tranekær Fyr danner rammen om et havørredfiskeri i topklasse. Man finder herud ved at køre fra Tranekær ud mod Botofte og videre ud mod Botofte Strand. Her kan man parkere på en stor parkeringsplads helt nede ved vandet. Fra Botofte Strand er der cirka to kilometer hen til fyret, og der er tale om et udpræget badekarsfiskeri. Badekaret er 10-30 meter bredt, og det er her havørreden skal findes. Længere ude er der en mere ensformig sandbund. Man kan i princippet gå hele vejen forbi fyret og fiske helt ned til Stengade Skov. Det er et stræk på cirka fem kilometer, som giver den optimistiske kystfisker mulighed for at vandre ud mod fiskeeventyret i håbet om den store gevinst.

Neden for parkeringspladsen og hen til fyret skal man i de fleste tilfælde blive på land, da havørreden kommer meget tæt på her. Ved fyret kan man under lavvandede forhold vade ud på en langsgående sandrevle. Hvis der er vind på pladsen, og vandet er oprørt, har jeg personligt gode erfaringer med at blive kystnært, da fiskene gerne komme meget tæt på land under sådanne forhold. På de mere stille dage, har jeg derimod bedst erfaring med at finde fiskene lidt længere fra land og derfor vader jeg ofte ud, inden jeg bevæger mig sydpå.

 

Owner Hooks

 

Hvis man ikke lige har mod på vadefiskeri eller en god gåtur på kysten, kan man vælge at koncentrere sit fiskeri neden for fyret. Der er et stort badekar med dybt vand helt ind mod kysten, og det er her fiskene er. Det generelle billede af bunden her neden for fyret er, at den er præget af sten med tangplanter og sandrevler indimellem. Her omkring fyret er der blevet og bliver der taget rigtig mange store havørreder, så det er virkelig et hotspot, man skal skrive sig bag øret. Badekarret tæt på land og den mere udprægede sandbund længere ude, gør at badekarret naturligt fungerer som magnet for havørrederne, der ved, at føden findes herinde.

Ristinge Klint byder på dybt vand – og muligheden for en af de helt store fisk.

Ristinge Klint byder på dybt vand – og muligheden for en af de helt store fisk.

STENGADE FYR. Syd for Tranekær fyr ligger et lækkert fiskestræk neden for Stengade skov. At der i tilgift er ualmindelig smukt, gør ikke strækket mindre attraktivt. Bunden er varierende med en del sten i forskellige størrelser. Særligt de store af dem kan undertiden holde på havørrederne og bør tillægges lidt ekstra opmærksomhed. Der er også en del vegetation i form af blæretangskove, som jo ofte tiltrækker rejer og tang­lopper – og i de sandede områder kommer store tobisstimer i forårsmånederne. Det er altid en god ide at vælge imitationsagn fra månederne Maj til september/oktober, da havørreden bliver mere kræsen og selektiv i takt med det store fødegrundlag. I november-marts vil provokationsagn oftest udløse huggene og give fisk på tasken.

Man finder herhen ved at køre nordpå af rute 305 mod Lohals, når man har passeret Langelandsbroen. Lige efter Tullebølle drejes der nu til højre ad Skolevej mod Stengade. I et t-kryds drejes der til venstre og efter 400 meter drejes der til højre ad Stengade. Efter lidt tid kommer Stengade Strandvej på højre hånd, og man fortsætter nu ned til kysten, hvor der er en stor P-plads.

SYDLANGELAND. Turen slutter på Sydlangeland, hvor hele sydspidsen af Langeland egentlig er en lang kystplads. Kysten strækker sig ud i det endeløse, og når man kaster blikket mod højre eller venstre, kan det godt tage pusten fra selv den mest entusiastiske kystfisker. Oftest er det dog også sådan, at den mest entusiastiske kystfisker bliver belønnet for sit slid. På denne strækning kan præmierne være rigtig gode, både hvad angår havørred og torsk. På Sydlangeland bliver der hvert år fanget rigtige sildeædere på mellem 4-6 kilo – og indimellem endnu større. Se bare Ib Moes højaktuelle kæmpe på 8,2 kilo. Med hensyn til torsk, så er dette område nok den strækning på Fyn og Øerne, hvor chancen for kysttorsk er allerstørst. At de så tilmed i enkelte tilfælde kan komme op i 3 – 4 kilos klassen, gør ikke motivationen for at fange dem mindre. Som et ekstra krydderi, kaster strækningen hvert år et fint antal multer af sig.

Disse to fine havørreder lod sig overliste ved Ristinge Klint.

Disse to fine havørreder lod sig overliste ved Ristinge Klint.

VOGNSBJERG ligger lidt nord for Gulstav, som er Langelands sydligste område.
Fra fynssiden finder man herned ved at passere Langelandsbroen og dreje til højre mod Bagenkop. Et par kilometer før Bagenkop drejes der nu til venstre mod Vognsbjerg, og lidt senere igen til venstre af en lille grusvej, som man kan følge helt ned til vandet.
Der er tale om en bund, som er kendetegnet ved mellemstore rullesten med blæretang indimellem og rigtig dybt vand under land, som gør området attraktivt for store fisk. Pladsen er god til havørreder i det sene forår og om sommeren, hvor tobisimitationer om dagen og store streamende skumfluer om natten, lokker havørreden til hug.

Om efteråret og i vintermånederne kan der praktiseres et fremragende torskefiskeri på dette stræk. Gode torskeagn er langtkastende og langsomtvuggende kystwoblere eller det D 360 gennemløbsblink for Magic Minnow i fx 28 gram. som kan fiskes meget langsomt og med fordel med »hængende spinstop«, hvor man har kontakt med blinket hele tiden og kan mærke vibrationerne i stangtoppen, når blinket roterer. Det er oftest i forbindelse med disse spinstop, at jeg har erfaring med, at torsken hugger. Mine absolutte favoritfarver til torskene er rød og gul, men prøv dig frem og se, hvad der virker på dagen. Hotspot på pladsen er pynten umiddelbart neden for radarstationen. Her kan er undertiden være en del strøm i vandet, og fiskene har det med at blive koncentreret her.

KELDSNOR FYR. Lidt længere mod syd tårner dette smukke fyr sig op i himlen, og inviterer kystfiskeren til mange skønne timer med blanke havørreder og tykmavede torsk. Til højre for fyret ligger et fint rev cirka 500 meter henne af kysten. Det er et rigtig godt spot for havørreder i forårsmånederne hele dagen – og i sommermånederne om aftenen. Bunden er kendetegnet ved rigtig dybt vand og rullesten med enkelte sandformationer indimellem.

Havørreden trækker på langs af kyststrækningen og kommer grundet den gode dybde meget tæt ind under land. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at vadefiske på denne plads. Spinnefiskeren kan med fordel gøre brug af tobisimiterende kystwoblere i forårsmånederne eller blink, der imiterer småsild som fx det klassiske Toby i sølv. Fluefiskeren vil også med fordel kunne benytte store Flatwing tobisfluer eller streamende skumfluer på de stille sommeraftener.

Torsk kan man også fange på dette stræk. I vinter månederne kan man fange dem om dagen, mens månederne fra marts til oktober fisker bedst i den gyldne time. Hvis man har mod på det, kan man også i disse måneder henlægge fiskeriet til natten. En stor kystwobler i sorte farver, som fisker langsomt hen over tangskoven er en lækkerbisken for nattens torsk. En stor Salty wobler på 20-25 gram er ideel, da den netop har en meget langsomt vuggende gang ved langsom indspininng.

Herudover er der mulighed for at fange hornfisk, som kommer her i store stimer fra marts til maj og kan fanges på alt fra et sildestykke fisket under en prop, til en rejeflue der trækkes ind mod flue­stangen i små hurtige ryk.

RISTINGE KLINT. Den sidste plads på Sydlangeland, som jeg vil fremhæve, er Ristinge Klint. Fra fynsiden finder man herned ved at passere Langelandsbroen og køre mod syd af rute 305. I Humble kører man til højre mod Hesselbjerg og fortsætter nu ligeud. til man kommer til Ristinge. Man fortsætter ligeud af vejen forbi en campingplads, hvorefter man drejer til venstre mod klinten hvor man kan parkere helt nede ved vandet på offentlige parkeringspladser.

Klinten tårner sig majestætisk op, og fra den smukke sandstrand ændrer bunden pludselig karakter neden for klinten, og et massivt vegetationsbælte strækker sig nu ud fra kysten her neden for klinten. Bunden er præget af forholdsvis store sten samt rigtig meget vegetation i form af primært blæretang. Her er dybt vand, og der er i forårsmånederne rigtig mange samt undertiden store havørreder. De største chancer for storfisk findes, når der er en god pålandsvind ind på kysten. På strækket højre om ud mod Ristinge Hale bliver vandet hurtigt dybt, men jo længere du kommer ud af strækket, bliver der gradvist lavere vand og mere sand. Det skal dog ikke afholde dig fra at fiske videre, da havørreden ofte træffes i tangskovene på sandbunden, som nu har karakter af rene oaser. Faktisk synes jeg det kan være nemmere at spotte, hvor fiskene typisk opholder sig, når der ikke er tale om en udpræget sten og vegetationsbund. Typisk kommer havørrederne i stimer på denne plads, og derfor er der ofte døde perioder, som man bare skal have overstået, inden fiskeriet eksploderer i kortere perioder.
På Langeland lever drømmen om det helt store hug, så længe man har snøren i vandet. Rigtig god tur.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This