Capser Pedersen står her med gevinsten oven på en vandtur for at få fisken på land. Havørreden på 7,8 kilo huggede på Det Gule Lyn19-10-2012 – CASPER PEDERSEN var den 7. oktober taget til Gudenå, idet der lige var et par timer, som skulle fordrives med fluestangen. Til trods for den høje vandstand var åen spritklar og forholdene gode.

– Efter ca. 1½ times fiskeri tog en fisk fluen midt i åen. Det var klart fra starten, at det var en god fisk. Efter ca. 10 minutter, hvor fisken havde taget en del mindre udløb, men egentligt opført sig pænt, bestemte den sig for et den ville nedad åen. Til mit uheld havde jeg ca. 70 meter buske og træer foran mig, men fra tidligere vidste jeg, at jeg ikke kunne bunde på ydersiden af buskene så der skulle tages en beslutning, fortæller Casper.

– Ville jeg have fisken, som på det tidspunkt befandt sig ca. 40m nede af åen og ikke viste tegn på at ville stoppe, eller ville jeg tør hjem og fortælle historier om endnu en mistet fisk? Det var spørgsmålet. Jeg sprang i åen og drev uden om buskene nedstrøms. Svømning i waders samtidig med at man forsøger at spole line ind på hjulet og rede sin kasket er en disciplin, der kræver både teknik og evnen til at multitaske.

– Da jeg hverken druknede eller mistede fisken, vil jeg betegne mit forsøg som en succes. Således med føderne på fast grund igen var jeg klar til at lande fisken, som nu var blevet mere medgørlig. Med et godt greb om halen fik jeg den smidt godt op på land, fortæller Casper.

– På land igen kunne jeg konstaterer at det eneste tørre jeg havde på mig var mobilen som jeg havde pakket i en plastikpose. Heldigvis var der ikke andre ved åen, beretter en entusisatisk lystfisker med en storørred på land.

Havørreden 7,8 kilo og havde en længde på 90 centimeter.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This