– Jeg var taget til Vejle Å fredag d. 10/09, som jeg altid gør om fredagen, sammen med min kammerat Frank Hansen, beretter Thomas Christensen. – Vi var ankommet tidligt til åen, cirka klokken 18.30. Efter en kop kaffe gik vi op til et stykke af åen, hvor vi før har fået store fisk på blandt andet 83 cm og 8,1 kilo sidste år.

– Vi delte os på stykket, så jeg gik opstrøms og startede fiskeriet lidt før en god standplads, hvor Frank fik en fisk på 4,8 kilo tidligere på året. Allerede første gang min str. 6 dobbeltkrogede flue svingede ind over standpladsen med god fart blev fluen taget efterfulgt af kraftige rusk. Derefter ville fisken nedstrøms. Det gik hurtigt op for mig efter et par slag over fingrene af fluehjulet, at dette var en god fisk – samt at jeg måtte efter den.

– Fisken stoppede først efter 50 meter, hvor den havde bestemt farten. Jeg var bange for krogholdet, da den havde været igennem en del grøde. Efter et par minutters tovtrækkeri ville fisken tilbage til sin standplads for fuld fart igennem grøderenderne, så jeg måtte efter igen. Efter at have cirklet rundt på standpladsen lidt, ville den nedstrøms igen. Denne gang kun halvvejs. Jeg havde set fisken et par gange, og kunne konstatere, at den var stor.

– Men da det i 2. forsøg lykkedes Frank at nette den, gik det op for mig hvor stor den virkelig var. Havørreden var 80 centimeter med en anslået vægt på 7 kilo. Det var ikke et øjeblik for tidligt, da jeg opdagede at fluen sad i netposen, idet jeg tog fisken op. Efter lidt hurtige billeder blev den store fisk genudsat, hvilket var en fantastisk fornemmelse, at vide den kunne videreføre sine gener. Jeg vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2021.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Thomas Christensens flotte havørred fra Vejle Å blev nænsomt genudsat efter et par hurtige fotos.

Thomas Christensens flotte havørred fra Vejle Å blev nænsomt genudsat efter et par hurtige fotos.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This