– Jeg ankom til Klintholm Havn, aftenen før jeg skulle fiske, og fik lagt båden i, fortæller Thoke Wistoft, der som en række andre har gjort gode fangster syd for Møn i Østersøen den seneste uge. – Der lå vel allerede 70-80 andre både klar, og flere havde allerede rigget til med blink, flashere og dipsy’er, fortæller han. – De gamle rustne trekroge på flere blink var meget iøjnefaldende, og jeg forstår simpelthen ikke, at man bruger så mange tid og penge på både, motorer, benzin og instrumenter – og så vælger at spare en 5’er på krogene. De få laksehug man får, skulle helst omsættes til fisk i båden, og selv med helt nye kroge, er der fisk der står af under fighten.

– Jeg tjekker altid samtlige kroge, inden de ryger i vandet, og de bliver skiftet, hvis de ikke er lige så skarpe, som hvis de var nye, fortsætter Thoke, der er prostaffer for Normark som har agenturet på VMC. – De kroge jeg bruger til laksetrolling er VMC trekrogene 7554 Carbon Black og 9655 Permasteel samt VMC enkeltkrogen 9170PS Siwash Salmon.

– Selve lakseturen blev en succes, og et enkelt hug blev det til hele dagen: En grov laks tog en 17 cm Rapala MaxRap på riggen i 20 fod, hvorefter der straks var “laksedans” i overfladen bag båden, mens knarren på mit Shimano Tekota hjul skreg helt vildt. Jeg fik ryddet riggerne og kunne nyde en lang fight, mens solen stod lige ned i det stille vand og laksen skinnede smukt med sit grønne skær og smukke pletter nede i vandet. Trekrogen var placeret solidt lige i “saksen” af laksens kæbe, og til sidst kunne jeg lande en laksebombe på 13,4 kilo, som var proppet med friske tobis, slutter han.

 

Tohatsu

 

Det var denne Max Rap Thoke Wistofts laks huggede på

Det var denne Max Rap Thoke Wistofts flotte laks huggede på.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This