– Det lidt atypiske vintervejr har på det seneste ændret mit fiskeri, fortæller Rasmus Christensen. – De forrige år har fiskene på den her tid af året stået anderledes end i år, hvor de har været i midtvandet og hugvillige igennem januar/febuar. Efter sidste års vinterfiskeri med mellem 5-10 fisk over 10 kilo i december/Januar/febuar var forventningerne høje. Mange timer er blevet brugt på at lave bil og ny båd, så mange fisketure er det ikke blevet til i 2021.

– Da vi endelig kom på vandet, havde vi efter de forrige ture langt en god plan til at finde de enkelte store fisk. Fiskeriet blev dog hurtigt præget af skræmte fisk, for de var bange for båden og var slet ikke til at få i tale. Det er i disse situationer, at kastegrejet bliver hevet frem. Det er ikke mange kast, der bliver lagt på otte timer i mørket, men vi fisker kun på store individer. Efter fire fisk mellem 4,5 og 9 kilo, besluttede vi kun at fiske på fisk, som vi var sikre på vejede over 10. Og det var fornuftigt. Vi fandt en fisk på Livescopet, som for det uvidende øje ikke så ud af noget vildt. Men efter vores erfaring var den ”uklare uldne klat” højt i vandet med garanti en stor fisk.

– Nogle dage skal vi lægge mange kast til en fisk, før den hugger, men ikke i nat. Båden blev placeret 10-12 meter fra fisken, og første kast blev lagt med min nye W6 jerkbait 20-80gr fra Westin med en shadteez i 16cm. Og mere skulle der ikke til. Efter en kort og kontant fight ligger storgedden i nettet: 119cm og 13,33 kilo.

 

Friluftsland

 

En glad Rasmus Christensen med sin flotte gedde taget på sightspin med Garmin Livescope.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This