– Vi havde i noget tid fulgt med på opslagene fra Vestjyllands Put and Take´s facebookside og set de her kæmpe fisk, der blev fanget derude, fortæller Muhamed Hadzic. – Siden vi startede vores fiskeri sidste år i sommers, har både min kæreste Camilla og jeg ønsket at fange en stor fisk.

– Vi bor i Aabenraa og fisker oftest i Bakkegården, hvor vi har fanget en del fisk. Også store fisk, men slet ikke i den her kaliber. Det var egentlig meningen, at vi bare skulle besøge Camillas forældre i Tarm, da vi havde kigget på vejrudsigten og droppet fisketuren. Men så ombesluttede vi os og valgte derfor at prøve lykken i Vestjyllands Put and Take, og jeg skal da lige love for, at det gav en kæmpe gevinst! Og ikke kun til én af os, men vi fik begge to en helt ny personlig rekord: 8,9 kilo til Camilla og 7,5 kilo til mig selv. Fiskene huggede på lette 6-7 fods  stænger, så det er en oplevelse, vi aldrig glemmer, slutter han.

Muhameds fisk huggede på en lille Lava Zohen maddikeimitation og Camillas fisk faldt for et mikroblink i gul/orange.

 

fisketegn

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This