Marcel Sydow med sin flotte sommerbrasen på 7,9 kilo. 29-07-08 MARCEL SYDOW har sedt os dette flotte billede og beretning:
– Den 20 juli var jeg taget til større jysk sø sammen med Sune Petersen for at fiske en stor sommerkarpe. Da vi ankom til søen, blev pladserne loddet igennem, og vi fandt nogle rigtig lovende områder. Efter at pladserne var blevet fodret op, og taklerne slynget ud, var det tid til en kop a’mokka. Jeg fiskede med 14 mm hjemmerul af DD-crustaceanmix med chili, over den fodring af majs, hamp, DD-hampepellets, og mindre pellets i forskellige størrelser, spiced op med lidt chili. Karperne så ud til at kunne lide foderet og vi så flere fisk på pladserne. Fortrøstningsfulde inden natten faldt på, og med en god fornemmelse i maven, var det på tide at krybe i poserne. Natten forløb stille, dog kunne vi høre flere store fisk ude i mørket, så det var let søvn. Natten forløb desværre roligt unden fisk. Da solen først havde budt dagen velkommen, kørte min midterste stang. Det var med stor spænding jeg satte krogen, med et solidt modhug, da nogle af de fisk vi havde hørt om natten var pænere fisk. Denne fisk var agerede mærkelig, efter kortere modstand, ebbede fighten ud og fisken fulgte stille med ind. Jeg trode på et tidspunkt at den var mistet og at jeg havde en god klat grøde med ind. Men pludseligt var der igen nogle korte nøk i stangen, den var der stadig. Da fisken kom ind under stangen, kunne vi begge se at det var en meget pæn brasen, i mega størrelse. Elegant smækkede Sune nettet under den rigtig flotte brasen, og løftede den sikkert op på måtten. Den fisk var stor, og vi har ikke på noget tidspunkt i tvivel om at det ville være en ny pr. fisk. Vi fisk vejet fisken, og kontrolvejet sacken og tallet var intet mindre end 7,9 kilo. Den største brasen jeg har hørt om i Danmark i år. Super fisk og ny pr. med flere længder. Det gjorde på dette tidspunkt ikke noget at karperne ikke ville lege med, og en stille tanke i baghovedet lagde sig. Hvad hvis man havde landet denne fisk i maj, hvor den sikkert havde haft lidt mere vægt. Tanken forsvandt igen, og en stor tilfredshed lagde sig i stedet. vh Marcel Sydow