En aften i april fik Jørgen Skårup endelig en af de rigtig gode rimter.21.5.2011 – DE FLESTE STORE RIMTER fanges på Sjælland, men det hænger ikke udelukkende sammen med at der ikke findes store rimter i Jylland, men måske mere at antallet af specimenfiskere, der satser målrettet på storrimten i Jylland er meget lavt. En af de få, seriøse specimenfiskere er Jørgen Skårup, der søndag den 10. april fik sig en oplevelse han sent vil glemme.
– Denne aften fandt jeg rimternne på bagkanten af en stor strømhvirvel, fortæller Jørgen. – Jeg fiskede med flåd og orm. Det er en metode, der før har givet mig gode rimter. Denne aften fangede jeg tre rimter med et eksemplar på 2170 gram og 48 centimeter som den største. Denne fisk var samtidig en ny personlig rekord, så jeg var en tilfreds lystfisker, der kunne se tilbage på en god aftens fiskeri, slutter Jørgen.