als– Da jeg bor i Tyskland (Hameln), er den sønderjyske perle Als det nemmeste sted for mig at smutte på havørredjagt, indleder Andreas Filyo sin fangstrapport til Fisk & Fri. – Det har jeg nu gjort i over 20 år og har fanget rigtigt mange gode ørreder, og kender næsten hver sten. Som det nok er kendt, er størrelserne på fiskene omkring Als ikke det vilde. En +60’er er en enorm flot fangst, gennemsnittet ligger omkring de 40 cm. Det er det ikke på Fyn, Djursland, Møn/Bornholm osv. Derfor var min fangst i lørdags langt ud over det sædvanlige for alsiske forhold.

Vejrforholdene lokkede mig ud på den åbne østkyst, dagen efter en hård nordøstenvind. Stedet var Trane Odde ved Himmark. Jeg havde lige trukket lidt line af fluehjulet, lagde fluen et par meter du for så at trække mere line af…Noget holdte fluen tilbage, så slap det. Bund??

Et hurtigt rullekast efter og så SLAM! Inde på cirka 50 centimeter vand havde en stor overspringer taget den lille røde pattegris og krøllede nu min klasse 4# stang helt sammen!

Et hårdt og langt udløb på 30 meter, så var det ovre med kræfterne, og jeg kunne pumpe den ind på stranden.

5,125 sagde digitalvægten. Fighten varede kun fem minutter. En helt fantastisk oplevelse, som er god reklame for min lille perle i det sydlige Jylland, slutter Andreas.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This