Karret– Jeg var blevet inviteret med på kysten efter de store trækkene ørreder, fortæller Jesper Stenholm fra Vipperød. – De viste sig også i overfladen ind i mellem, men var svære at få til noget.

Vi forsøgte med blink, men trods mange fiskere var der ingen, der fik nogen, så jeg satsede på flåd og rejeflue. Efter et stykke tid var der en fisk efter fluen fem meter ude. Jeg troede det var småfisk, så da den huggede samme sted to kast senere, var jeg meget overrasket over størrelsen.

Det var ikke de store udløb, men mere et sejtræk om at holde fisken fast og få den kantet ind mod det lave vand. Efter en intens men kort fight lå den i vandkanten og jeg kunne løfte den op. En meget flot hanfisk i gydedragt og en ny pr på 6,65 kilo, slutter Jesper og tilføjer at det er utroligt at få sådan en fisk så tæt på land.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This