Her er beviset for at udholdenhed betaler sig. Efter en hel fiskedag i regnvejr uden hug fik Martin Stenholm et hug fra denne gedde på 9,22 kilo og 110 centimeter.

24.9.2011 – MARTIN STENHOLM fra Svinninge var søndag den 28. september på geddefiskeri i en grusgrav på Vestsjælland, og selvom regnen øsede ned hele dagen var det bestemt umagen værd, for hen mod slutningen af turen fik Martin et hug fra en rigtig god gedde.

Martin fiskede med en rød Vibrax spinner i størrelse 5, og efter mange timers fiskeri uden et eneste hug var der endelig en gedde, der forbarmede sig over Martins agn. Fisken kæmpede en brav kamp med en masse udløb, og da den efter cirka ti minutter var blevet træt kunne Martin lande sin nye personlige rekord på 9,22 kilo og 110 centimeter!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This