Martin Knudsen med sin flotte flade på 1,22 kilo taget op en bundfisket skalreje.EN TUR TIL KYSTEN endte med bundsnørren ude og med en stor flad til følge. Det fortæller Martin Knudsen, der den 13. august var taget til en kyststrækning i det sydøstsjællandske. Med sig havde han makkeren Jesper V. Jensen. Det gik lidt trægt med havørrederne, og Martin riggede en ekstra stang til med bundsnøre, således at han kunne kombinerer. Efter en lille time kom dagens andet hug på bundsnøren.
– Denne gang kunne jeg mærke, der var noget rigtigt tung for enden af snøren, jeg fik efter lidt besvær og tanken om et solidt bundhug trukket fisken ind på land, og for satan da en fisk! En helt klar personlig rekord og generelt en meget større fisk end vi begge to har fanget fra kysten før, slutter Martin.
Den store flade – sandsynligvis en skrubbe vejede 1,22 kilo. Det skal siges, at Jesper også snuppede en fin lille havørred omkring målet.