Sofus Zwergius lærte den ædle kunst at fiske af sin far, og allerede på sin første tur i en lille, lokal å fangede han denne imponerende bækørred på 1,7 kilo og 55 centimeter.
11.10.2011 – SOFUS ZWERGIUS på 12 år var søndag den 9. oktober alene hjemme sin far, Morten Zwergius. I stedet for det kedelige tjanser med at gøre rent i hjemme i huset forslog Morten sin søn, om ikke de skulle tage ud at fiske i stedet!
Som sagt, så gjort, og kort tid efter stod far og søn ved den lokale å. Sofus’ far viste, hvordan stang og hjul funerede, hvordan ormen skulle sættes på krogen og hvordan Sofus skulle lægge flåd og agn tilrette i vandløbet. Taktikken fungerede, og allerede kort efter fangede Sofus en lille aborre.
Efter en time skulle Morten hjem, men Sofus var blevet bidt af fiskeriet og ville ikke hjem, så han fiskede videre. Pludselig fik han et hug! Denne gang var det ikke en lille aborre, men en stor fisk. – Jeg kunne ikke få den op af vandet, så jeg måtte kæmpe med den i ret lang tid, indtil min far heldigvis kom forbi og hjalp med at få den på land, fortæller Sofus. Fisken var en stor og flot bækørred på 1,7 kilo og 55 centimeter! – Det var en god første fisketur til åen, slutter en glad Sofus. Og mon ikke han for alvor er blevet bidt af fiskeriet efter denne oplevele?