– Efterårsferie er lig med fiskeri for knægten og jeg, siger Jan Ibsen, – Den første tur gik mod poppelsøen ved Ballerup. Det var koldt, og fiskene var lidt træge, så både ørred og stør huggede meget forsigtigt. Vi synes, at størfiskeriet med et tyndt glideflåd er mere spændende end det normale bundrig, så det er på den måde, at vi fisker.

– Pludselig rykkede flåddet sig ganske langsomt og knægten, der er 11 år, kastede sig over stangen og gav hurtigt tilslag. Fisken gik straks i overfladen og afslørede, at det var en af søens store fisk. Støren tog først et langt udløb mod en af pumperne i strømrenden, men heldigvis fik Willas stoppet den, inden nåede så langt. Efter et par ture op og ned langs renden, gik fisken tungt og roligt ved bunden.

– Jeg presser ham altid til at fighte de store fisk selv, og selvom han har fanget en del fisk over 20 kilo, så er hans største fisk, som han selv har landet – helt uden at jeg lige har måttet overtage stangen er par gange, indtil nu været en siamesisk karpe på 28 kg. Så da denne belugastør gled ind på landingsmåtten, var det en klar forbedring af hans gamle rekord. En hurtig vejning og måling viste 41 kg og 180 cm… Sejt nok, når man selv vejer 34 kg.

 

Hvidovre Sport Black Friday

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This