I går nat væltede meteorsværmen Perseiderne ned igennem atmosfæren, så hvorfor ikke kombinere havørred og stjerneskudskiggeri?

– Sommerferien skal nydes, og når de så snakker om mange stjerneskud, skulle jeg da ud og kigge efter dem, fortæller Rasmus Enggard Rasmussen. – Det mørkeste sted, jeg kender, er ude ved vandet, så jeg besluttede mig for at slå to fluer med et smæk og tog en stang med ud for at kigge på stjerneskud. Men noget i vandet fangede min opmærksomhed fra de mange skud, og det var en fin fisk, der blev ved med at vende lige uden for rækkevidden af min GULP-tobis.

– Så der blev skiftet til en Sandeel i rød og sort på 11gram, for den kunne komme lidt længere. I andet kast slog fisken til, og den rullede godt rundt i overfladen. Jeg kunne høre, at det var en af de bedre fisk, der havde hugget. I den strække strøm med en lille 7 fods stang kan det tage lidt tid for at få sådan en ind, og der gik cirka 10 minutter, hvor den bare stod med næsen op mod strømmen, før den måtte give op og lade sig kane op på stranden. Så var det igen tid til at sidde i det stille mørke og kigge op på den flotte himmel med alle de mange stjerneskud. En god afslutning på en ferie.

 

Friluftslamd - et grønnere valg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This