– Min kammerat havde været på vestkysten ugen inden for at fange makreller, fortæller Jakob Møller. – På turen fik han en enkelt lille havbars. Den lille havbars gav en super fight, og han havde fået blod på tanden. Vi tog derfor afsted fredag trods dårlig vejrmelding, som var regn og vestenvind.
– Vi startede fredag kl 18.00. Men efter 20 minutter med voldsom regn og blæst, besluttede vi os for at søge ly i vores shelter. Vores humør var højt, men troen på en fantastisk fiskeoplevelse, var ikke rigtig til stede. Næste dag stod vi op med fornyet mod og tog ud til fiskepladsen. Der var god vind og bølger lige ind på kysten. Vi blev enige om at give det et skud.
– Min kammerat kastede tre gange ud over nogle høje sten, og så var der hug. Efter en god fight skulle fisken landes, men det var dog lettere sagt end gjort. Våde sten og store bølger gjorde det umuligt at lande fisken uden at blive gennemblødt, så det blev jeg. Vi fik en fin fisk op, og jeg fik skiftet lidt tøj, hvorefter jeg gik i gang med at fiske igen. Efter 10 kast med et slidt Hansen Flash blink i ren sølv på 20 gram, fik jeg et hug. Hugget kom lige inden jeg skulle løfte blinket op. Jeg mærker et voldsomt udløb og råber højt til min kammerat, at jeg har fisk, og at jeg tror den er stor. Jeg viste, at jeg blev nødt til at trætte fisken meget, hvis jeg skulle have en chance for at lande den. Men hvad jeg ikke viste, var hvor stærk den var, da det var min første havbars.
– Jeg havde en gude fight, hvor min 10 fods Stradic blev presset, som aldrig før. Det hele ender med, at min kammerat overtager stangen, og jeg hopper ud på stenene, hvor jeg får løftet den flotte fisk op. Havbarserne havde nu budt op til dans, og vi havde nu et fantastisk fiskeri i sigte. Det blev til 13 havbars, hvoraf syv var over 50 centimeter. Min første havbars vejede lige under 3 kilo, og den var nok omkring 70 cm. Det er en PR jeg nok ikke lige slår med det samme.
