Vi kan godt lide drillerier – det hører sig til. Men der er noget om snakken, når de siger, at fiskeriet er godt på Langelandsbæltet. Her er det Hans Dam med en flot torsk på 12,0 kilo.16-02-2012 – I SIDSTE UGE VAR blev der peget fingre af kutterfiskeriet i Øresund fra Jonas Dam, der havde haft en fantastisk tur på Langelandsbæltet. Det var tilsyneladende ikke en døgnflue. Den 11. februar var hans far, Hans Dam, taget på havet for at bevise at det ikke var tomme ord.
– Vi stævnede ud kl. 7 den 11. februar og sejlede mod fiskepladsen. Fiskeriet startede godt, med fine fangster hele vejen rundt. I løbet af dagen lagde strømmen sig og fiskeriet blev meget svært. Pludselig fik jeg et kanonhug, og min stang flexede helt vildt. Først troede jeg det var bunden, men så kom de dybe stød i stangen, og jeg vidste jeg havde en god fisk, fortæller Hans og fortsætter.
– Jeg fiskede med en let kastestang, og den kom på en hård prøve, men bestod. Da torsken kom til overfladen, stod min søn klar med gaffen – og den sad der første gang. Min søn var super glad på mine vejne. Og jeg fik ny personlig rekord, slutter Hans Dam fra Faaborg.