Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har sendt os en fed trollingfilm fra sidste weekends strabadser.
Optagelserne i filmen er lavet med en blanding af GoPro 2, GoPro 3 Silver samt mit håndholdte kamera.
-Min svoger og jeg lagde ud fra en Simris den 9. februar, beretter Michael og fortsætter. -Vi var kommet lidt sent af sted og lå først på vandet over middag, men alligevel gik det ganske godt. Vi havde en del hug og fik et par pæne fisk i båden. Dagen efter lage vi ud tidligt om morgenen og startede fiskeriet. På turen testede vi en sprutte på riggeren og det var klart de som producerede flest hug.
Sprutten blev fisket på 100 fod, hvilket må siges at være dybden for weekenden. Vi havde i alt 6 fisk i båden med turens største på 11 kilo prik, slutter Michael og tilføjer at han var yderst glad for fyret i båden, som holdt en gennemsnitstemperatur på behaglige 22 grader, selvom det var bidende koldt udenfor.
Se Michaels film her