– Jeg havde for et par dage siden fundet et nyt spot med havørred, fortæller Mads Davidsen. – Eller det vil sige, at jeg havde set et par havørred, som jeg ville prøve at fiske efter fra morgenen af. Men – efter en times fiskeri, hvor ingen fisk ville hugge, på trods af at jeg så flere fisk på pladsen, valgte jeg at pakke sammen og køre ud efter gedder i stedet for. Jeg havde nemlig tilfældigt lidt geddegrej i bilen.

– Ved søen startede jeg med at fiske søen rundt, men uden det helt vilde resultat – udover, at jeg havde en enkelt følger. Først, da jeg fik skiftet til en Savage Gear 3D Hard Pulsetail 18cm 95g Slow Sinking Roach, skete der noget langt ude i kastet. Her rejste der sig en god bølge bag min Pulsetail, og jeg lavede et kort spinstop, hvorefter jeg fik et knaldhårdt hug. Jeg fik kroget en god fisk på cirka meteren.

– Da jeg var ved at afkroge den, kunne jeg se, at halen fra en anden gedde stak op af svælget på den, så det var ikke uden grund, at den var tyk. Efter et hurtigt billede fik den friheden igen, og jeg fiskede videre. Der skete dog ikke det helt store, før jeg fik en Savage Gear Gravity Twitch på. Så var der igen fisk. Denne gang var det en fisk, der var knapt så lang og noget tyndere, men dog stadig en fisk lige over 90 cm. Det er lidt sjovt at se, hvor stor forskel der kan være på gedder.

 

Hvidovre Sport 2025

 

Mads Davidsen med dagens mindste gedde.

 

 

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This